Difference between revisions of "Danish and Norwegian"

From Apertium
Jump to navigation Jump to search
 
(23 intermediate revisions by 2 users not shown)
Line 1: Line 1:
[[Category:Danish and Norwegian|*]]
[[Category:Danish and Norwegian|*]]
To try out the [http://sourceforge.net/mailarchive/forum.php?thread_name=CAKckPXZM1yQXwiU66MrOdn2M4dpKBb_S1Q%2B%3Da2d-SJ5N%2BSL6Lw%40mail.gmail.com&forum_name=apertium-stuff announced] language pair online, visit http://apertium.saluton.dk/.
The language pair was developed as part of Google Summer of Code 2013.


Installation
The language pair is currently working in the following directions: <br>
<br>
* Norwegian Bokmål -> Danish <br>
1. [http://wiki.apertium.org/wiki/Installation Install Apertium] and [http://wiki.apertium.org/wiki/Apertium_and_Constraint_Grammar Constraint Grammar]<br>
* Norwegian Nynorsk -> Danish
2. svn co https://svn.code.sf.net/p/apertium/svn/trunk/apertium-dan-nor
<br>


You can also follow [[Norwegian Nynorsk and Norwegian Bokmål/Installasjon]] and download the released pair from [https://sourceforge.net/projects/apertium/files/apertium-dan-nor/ SourceForge].




The language pair was developed as part of Google Summer of Code 2013 by [http://www.linkedin.com/pub/jonas-fromseier-mortensen/45/69/839 Jonas Fromseier Mortensen]. Mentors were Francis Tyers, Kevin Unhammer and Jacob Nordfalk.
===== Norwegian Bokmål -> Danish Word Error Rate =====
The development benefited greatly from Kevin Unhammer's work on the [http://wiki.apertium.org/wiki/Norwegian_Nynorsk_and_Norwegian_Bokm%C3%A5l Norwegian Nynorsk/Bokmål language pair ] and also the [http://www.nob-ordbok.uio.no/perl/ordbok.cgi?OPP=&bokmaal=+&ordbok=bokmaal Norwegian-Norwegian online dictionary] developed by Oslo University and the Norwegian Language Council.
Following is the final evaluation of the Bokmål > Danish direction.


The language pair currently covers the following directions: <br>
* Norwegian Bokmål -> Danish <br>
* Norwegian Nynorsk -> Danish






== Norwegian Bokmål -> Danish Evaluation ==
Following is the final evaluation of the Bokmål > Danish direction on a 550 word article.
Apertium was compared to machine translation tools Gramtrans and Google Translate.
As can be seen, Apertium matches the professional non-open source Gramtrans tool. <br><br>
The evaluation was made using [http://wiki.apertium.org/wiki/Evaluation apertium-eval-translator]. Each translation was individually post-edited by hand and the result compared to the raw translation.



===== Overview =====


{| class="wikitable" border="1"
{| class="wikitable" border="1"
Line 45: Line 58:




<pre>

Statistics about input files
-------------------------------------------------------
Number of words in reference: 562
Number of words in test: 561
Number of unknown words (marked with a star) in test: 53
Percentage of unknown words: 9,45 %

Results when removing unknown-word marks (stars)
-------------------------------------------------------
Edit distance: 44
Word error rate (WER): 7,83 %
Number of position-independent correct words: 521
Position-independent word error rate (PER): 7,30 %


</pre>


===== Original text=====
===== Original text=====
Line 68: Line 63:


<pre>
<pre>
Wikipedia er en internasjonal internettbasert encyklopedi som utgis av den ideelle organisasjonen
Wikipedia er en internasjonal internettbasert encyklopedi som utgis av den ideelle organisasjonen Wi
Wikimedia Foundation, med hovedsete i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyr at alle kan redigere
kimedia Foundation, med hovedsete i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyr at alle kan redigere
innholdet. Ordet Wikipedia er en sammensetning av det hawaiianske ordet wiki («rask, kjapp, hurtig»)
innholdet. Ordet Wikipedia er en sammensetning av det hawaiianske ordet wiki («rask, kjapp, hurtig»
og den siste delen av det greske ordet encyklopedi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 287 språk
) og den siste delen av det greske ordet encyklopedi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 28
(per august 2013). Mer enn 4,3 millioner av disse finnes i den engelskspråklige utgaven. Den nest største
7 språk (per august 2013). Mer enn 4,3 millioner av disse finnes i den engelskspråklige utgaven. Den
utgaven er den nederlandske utgaven med mer enn 1,6 millioner artikler. Deretter følger den tyskspråklige
nest største utgaven er den nederlandske utgaven med mer enn 1,6 millioner artikler. Deretter følge
utgaven med mer enn 1,6 millioner artikler. Den tyske utgaven har også blitt utgitt på DVD. På fjerdeplass
r den tyskspråklige utgaven med mer enn 1,6 millioner artikler. Den tyske utgaven har også blitt utg
kommer den svenskspråklige versjoen med mer enn 1,5 millioner artikler. Deretter følger den franskspråklige
itt på DVD. På fjerdeplass kommer den svenskspråklige versjoen med mer enn 1,5 millioner artikler. D
versjonen, med over 1,4 millioner artikler. Det finnes to utgaver på norsk, én på bokmål/riksmål og én på
eretter følger den franskspråklige versjonen, med over 1,4 millioner artikler. Det finnes to utgaver
nynorsk. Den førstnevnte har over 396 000 artikler, mens nynorskutgaven har mer enn 100 000 artikler.
på norsk, én på bokmål/riksmål og én på nynorsk. Den førstnevnte har over 396 000 artikler, mens ny
Ifølge Alexa er Wikipedia en av verdens 10 mest besøkte nettsider og den engelskspråklige versjonen
norskutgaven har mer enn 100 000 artikler. Ifølge Alexa er Wikipedia en av verdens 10 mest besøkte n
benyttes av 97 % av alle nettbrukere i USA når de søker informasjon fra nettbaserte leksikon. Jimmy Wales
ettsider og den engelskspråklige versjonen benyttes av 97 % av alle nettbrukere i USA når de søker i
har uttalt at Wikipedias formål er «å skape og utgi en så god som mulig fri flerspråklig encyklopedi til alle
nformasjon fra nettbaserte leksikon. Jimmy Wales har uttalt at Wikipedias formål er «å skape og utgi
en så god som mulig fri flerspråklig encyklopedi til alle verdens mennesker på deres eget språk». F
verdens mennesker på deres eget språk». Fra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia ble grunnlagt av Jimmy Wales
ra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia ble grunnlagt av Jimmy Wales den 15. januar 2001, som et åpent k
den 15. januar 2001, som et åpent komplement til det ekspertskrevne Nupedia. Wikipedia ble opprinnelig
omplement til det ekspertskrevne Nupedia. Wikipedia ble opprinnelig utviklet fra et annet encykloped
utviklet fra et annet encyklopedisk prosjekt, Nupedia. Jimmy Wales var med på å stifte Wikipedia og er
isk prosjekt, Nupedia. Jimmy Wales var med på å stifte Wikipedia og er tidligere leder av Wikimedia
tidligere leder av Wikimedia Foundation. Konseptet Wikipedia er tuftet på, er ikke nytt. Everything2
Foundation. Konseptet Wikipedia er tuftet på, er ikke nytt. Everything2 (i 1998-1999) hadde brukt ti
(i 1998-1999) hadde brukt tilsvarende ideer før Wikipedia ble etablert, og Wikipedia var i starten et
lsvarende ideer før Wikipedia ble etablert, og Wikipedia var i starten et komplementært prosjekt til
komplementært prosjekt til Nupedia, en gratis internettbasert encyklopedi, hvis artikler ble skrevet av
Nupedia, en gratis internettbasert encyklopedi, hvis artikler ble skrevet av eksperter gjennom en f
eksperter gjennom en formalisert prosess. Nupedia ble etablert 9. mars 2000 av internettselskapet
ormalisert prosess. Nupedia ble etablert 9. mars 2000 av internettselskapet Bomis, Inc. De ledende s
Bomis, Inc. De ledende skikkelsene i dette selskapet var Wales, administrerende direktør for Bomis, og
kikkelsene i dette selskapet var Wales, administrerende direktør for Bomis, og Larry Sanger, ansvarl
Larry Sanger, ansvarlig redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia skilte seg
ig redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia skilte seg fra eksisterende encykl
fra eksisterende encyklopedier ved å ha open content, ved ikke å praktisere begrensninger på størrelse
opedier ved å ha open content, ved ikke å praktisere begrensninger på størrelse ettersom det var int
ettersom det var internettbasert og ved å være fri for subjektivitet pga. prosjektets åpne natur og potensielt
ernettbasert og ved å være fri for subjektivitet pga. prosjektets åpne natur og potensielt store kre
store krets av bidragsytere. Nupedia praktiserte en syv-trinns revisjon gjennom utpekte fageksperter,
ts av bidragsytere. Nupedia praktiserte en syv-trinns revisjon gjennom utpekte fageksperter, men ble
men ble senere vurdert å være for tregt til å kunne publisere store mengder informasjon. Innholdet ble
senere vurdert å være for tregt til å kunne publisere store mengder informasjon. Innholdet ble innl
innledningsvis lisensiert under Nupedias Open Content License, men etter oppfordring fra Richard
edningsvis lisensiert under Nupedias Open Content License, men etter oppfordring fra Richard Stallma
Stallman byttet man til GFDL før Wikipedia ble etablert. 10. januar 2001 foreslo Larry Sanger på
n byttet man til GFDL før Wikipedia ble etablert. 10. januar 2001 foreslo Larry Sanger på mailliste
mailliste å etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under overskriften «Let's make a wiki» skrev
å etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under overskriften «Let's make a wiki» skrev han: Nei, det
han: Nei, dette er ikke et uanstendig forslag. Det er en idé for å legge til en liten funksjon i Nupedia.
te er ikke et uanstendig forslag. Det er en idé for å legge til en liten funksjon i Nupedia. Jimmy W
Jimmy Wales mener mange kan finne ideen støtende, men det tror ikke jeg. (…) Hva gjelder
ales mener mange kan finne ideen støtende, men det tror ikke jeg. (…) Hva gjelder Nupedias wiki-bruk
Nupedias wiki-bruk, er dette den ultimate «åpne» og enkle måte å utvikle innhold på. Vi har
, er dette den ultimate «åpne» og enkle måte å utvikle innhold på. Vi har iblant vurdert ideer for e
iblant vurdert ideer for enklere, mer åpne prosjekter for enten å supplere eller erstatte Nupedia.
nklere, mer åpne prosjekter for enten å supplere eller erstatte Nupedia. Jeg har inntrykk av at wiki
Jeg har inntrykk av at wikier iverksettes praktisk talt på et blunk, at de trenger svært lite vedlikehold
er iverksettes praktisk talt på et blunk, at de trenger svært lite vedlikehold og generelt sett inne
og generelt sett innebærer en meget liten risiko. De har også et stort potensial som innholdskilde.
bærer en meget liten risiko. De har også et stort potensial som innholdskilde. Såvidt jeg kan skjønn
Såvidt jeg kan skjønne, har de altså svært få ulemper.
e, har de altså svært få ulemper.
</pre>
</pre>
===== Apertium translation=====
===== Apertium translation=====
<pre>
<pre>
Wikipedia er en international *internettbasert encyklopædi som udgives af den *ideelle organisationen
Wikipedia er en international *internettbasert encyklopædi som udgives af den *ideelle organisatione
Wikimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er man *wiki, hvilket betyder at alle kan
n Wikimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er man *wiki, hvilket betyder at alle kan
redigere indholdet. Ordet Wikipedia er man *sammensetning af det *hawaiianske ordet *wiki («affald, hurtig, hurtigt»)
redigere indholdet. Ordet Wikipedia er man *sammensetning af det *hawaiianske ordet *wiki («affald,
og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 287 sprog
hurtig, hurtigt») og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner a
(per august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksproglige udgave. Den næst største
rtikler på 287 sprog (per august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksproglig
udgaven er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter følger den *tyskspråklige
e udgave. Den næst største udgaven er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Der
udgaven med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave har også blevet udgivet på *DVD.
efter følger den *tyskspråklige udgaven med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave har og
På *fjerdeplass kommer den *svenskspråklige *versjoen med mere end 1,5 millioner artikler. Derefter følger
så blevet udgivet på *DVD. På *fjerdeplass kommer den *svenskspråklige *versjoen med mere end 1,5 mi
den fransksproglige version, med over 1,4 millioner artikler. Det findes to udgaver på norsk, en på bogmål/rigsmål
llioner artikler. Derefter følger den fransksproglige version, med over 1,4 millioner artikler. Det
og en på nynorsk. Den *førstnevnte har over 396 000 artikler, mens nynorskudgaven har mere end 100 000
findes to udgaver på norsk, en på bogmål/rigsmål og en på nynorsk. Den *førstnevnte har over 396 000
artikler, mens nynorskudgaven har mere end 100 000 artikler. Ifølge *Alexa er Wikipedia en af verde
artikler. Ifølge *Alexa er Wikipedia en af verdens 10 mest besøgte netsider og den engelsksproglige version
ns 10 mest besøgte netsider og den engelsksproglige version benyttes af 97 % af alle netbrugere i US
benyttes af 97 % af alle netbrugere i USA når de søger information fra *nettbaserte leksikon. Jimmy Wales
A når de søger information fra *nettbaserte leksikon. Jimmy Wales har udtalt at Wikipedias formål er
har udtalt at Wikipedias formål er «at skabe og udgive man så god som muligt fri flersproglig encyklopædi
«at skabe og udgive man så god som muligt fri flersproglig encyklopædi til alle verdens mennesker p
til alle verdens mennesker på deres eget sprog». Fra *Nupedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt af
å deres eget sprog». Fra *Nupedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt af Jimmy Wales den 15. jan
Jimmy Wales den 15. januar 2001, som et åbent komplement til det *ekspertskrevne *Nupedia. Wikipedia
uar 2001, som et åbent komplement til det *ekspertskrevne *Nupedia. Wikipedia blev oprindeligt udvik
blev oprindeligt udviklet fra et andet *encyklopedisk projekt, *Nupedia. Jimmy Wales var med på at stifte
let fra et andet *encyklopedisk projekt, *Nupedia. Jimmy Wales var med på at stifte Wikipedia og er
Wikipedia og er tidligere leder af Wikimedia Foundation. Konceptet Wikipedia er baseret på, er ikke nyt.
tidligere leder af Wikimedia Foundation. Konceptet Wikipedia er baseret på, er ikke nyt. *Everything
*Everything2 (i 1998-1999) havde brugt tilsvarende ideer før Wikipedia blev etableret, og Wikipedia var
2 (i 1998-1999) havde brugt tilsvarende ideer før Wikipedia blev etableret, og Wikipedia var i start
i starten et *komplementært projekt til *Nupedia, en gratis *internettbasert encyklopædi, hvis artikler
en et *komplementært projekt til *Nupedia, en gratis *internettbasert encyklopædi, hvis artikler ble
blev skrevet af eksperter gennem en formaliseret proces. *Nupedia blev etableret 9. marts 2000 af
v skrevet af eksperter gennem en formaliseret proces. *Nupedia blev etableret 9. marts 2000 af inter
internetselskabet *Bomis, Inc. De ledende *skikkelsene i dette selskab var Wales, administrerende direktør
netselskabet *Bomis, Inc. De ledende *skikkelsene i dette selskab var Wales, administrerende direktø
for *Bomis, og Larry Sange, ansvarlig redaktør for *Nupedia og senere Wikipedia. Sange mente *Nupedia
r for *Bomis, og Larry Sange, ansvarlig redaktør for *Nupedia og senere Wikipedia. Sange mente *Nupe
skillte sig fra eksisterende encyklopædier ved at have *open *content, ved ikke at praktisere begrænsninger
dia skillte sig fra eksisterende encyklopædier ved at have *open *content, ved ikke at praktisere be
på størrelse eftersom det var *internettbasert og ved at være fri for subjektivitet pga. projektets åbne natur
grænsninger på størrelse eftersom det var *internettbasert og ved at være fri for subjektivitet pga.
og potentielt store kreds af bidragsydere. *Nupedia praktiserede en syv-trins revision gennem udpegede *fageksperter,
projektets åbne natur og potentielt store kreds af bidragsydere. *Nupedia praktiserede en syv-trins
men blev senere vurderet at være for trægt til at kunne publicere store mængder information. Indholdet blev
revision gennem udpegede *fageksperter, men blev senere vurderet at være for trægt til at kunne pub
indledningsvis licensieret under *Nupedias Open *Content *License, men efter opfordring fra Richard *Stallman
licere store mængder information. Indholdet blev indledningsvis licensieret under *Nupedias Open *Co
byttede man til *GFDL før Wikipedia blev etableret. 10. januar 2001 foreslog Larry Sange på mailliste at
ntent *License, men efter opfordring fra Richard *Stallman byttede man til *GFDL før Wikipedia blev
etablere en *wiki *parallelt med *Nupedia. Under *overskriften «Stolte'*s mage a *wiki» skræv han: Nej, dette
etableret. 10. januar 2001 foreslog Larry Sange på mailliste at etablere en *wiki *parallelt med *Nu
er ikke et *uanstendig forslag. Det er en idé for at lægge til en lille funktion i *Nupedia. Jimmy Wales mener
pedia. Under *overskriften «Stolte'*s mage a *wiki» skræv han: Nej, dette er ikke et *uanstendig for
mange kan finde ideen stødende, men det tror ikke jeg. (…) Hvad gælder *Nupedias *wiki-brug, er dette den
slag. Det er en idé for at lægge til en lille funktion i *Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finde
*ultimate «åbne» og enkle måde at udvikle indhold på. Vi har blandt vurderet ideer for enklere, mere åbne
ideen stødende, men det tror ikke jeg. (…) Hvad gælder *Nupedias *wiki-brug, er dette den *ultimate
projekter for enten at supplere eller erstatte *Nupedia. Jeg har indtryk af at *wikier iværksættes praktisk
«åbne» og enkle måde at udvikle indhold på. Vi har blandt vurderet ideer for enklere, mere åbne pro
talt på et blink, at de behøver vældig lille vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget lille risiko.
jekter for enten at supplere eller erstatte *Nupedia. Jeg har indtryk af at *wikier iværksættes prak
De har også et stort potentiale som indholdkilde. Såvidt jeg kan skønne, har de altså vældig få *ulemper.
tisk talt på et blink, at de behøver vældig lille vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget
lille risiko. De har også et stort potentiale som indholdkilde. Såvidt jeg kan skønne, har de altså
vældig få *ulemper.
</pre>
</pre>




===== Google Translate translation =====
<pre>
Wikipedia er en international internetbaseret encyklopædi udgivet af nonprofit organisation Wikimedi
a Foundation , med hovedsæde i Florida, USA. Det er en wiki, hvilket betyder, at alle kan redigere i
ndhold . Ordet Wikipedia er sammensat af Hawaii ord wiki ( "quick , quick , quick" ) og den sidste d
el af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler i 287 sprog ( Pr. august
2013). Mere end 4,3 millioner af dem er på engelsk udgave . Den næststørste spørgsmål er den holland
ske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter følger det tyske sprog Problem med mere end
1,6 millioner artikler . Den tyske udgave er også blevet udgivet på DVD. På fjerdepladsen kommer de
t svenske sprog versi med mere end 1,5 millioner artikler. Derefter følger det franske sprog udgave
, med over 1,4 millioner artikler . Der er to versioner af norsk , en på bokmål / riksmål og én på n
orsk. Førstnævnte har over 396.000 artikler , mens nynorsk udgave har mere end 100.000 artikler. Ifø
lge Alexa er Wikipedia et af verdens 10 mest besøgte sites og den engelske version anvendes af 97% a
f alle internetbrugere i USA, når de søger oplysninger fra online-encyklopædi . Jimmy Wales har udta
lt, at Wikipedias formål er " at skabe og udgive en så godt som muligt flersprogede frie encyklopædi
af alt verdens folk i deres eget sprog . " Fra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia, grundlagt af Jimmy
Wales 15. januar 2001 et åbent supplement til eksperten -skrevet Nupedia . Wikipedia var oprindelig
udviklet fra en anden encyklopædisk projekt , Nupedia . Jimmy Wales var medstifter Wikipedia og er
tidligere formand for Wikimedia Foundation. Konceptet er baseret på Wikipedia , er ikke ny. Everythi
ng2 ( I 1998-1999) havde brugt lignende ideer , før Wikipedia blev etableret , og Wikipedia var opri
ndeligt en supplerende projekt for Nupedia , den gratis online encyklopædi , hvis artikler er skreve
t af eksperter gennem en formel proces . Nupedia blev grundlagt 9 marts 2000 af internetselskab Bomi
s , Inc. ledende skikkelser i dette selskab var Wales, Bomis CEO, og Larry Sanger , redaktør af Nupe
dia og senere Wikipedia. Sanger troede Nupedia afveg fra eksisterende leksika ved at have åbent indh
old , ved at undlade at anvende restriktioner for størrelsen som det var internet-baseret og være fr
i for subjektivitet skyldes. projektets åbne natur og potentielt stor kreds af bidragydere. Nupedia
praktiseret en syv -trins revision af udpegede eksperter men blev efterfølgende anset for at være fo
r langsom til at kunne offentliggøre store mængder af information. indholdet var oprindeligt license
ret under Nupedia Open Content License, men på anmodning af Richard Stallman erstattet en af ​​GFDL
før Wikipedia blev grundlagt. 10. januar 2001 Larry Sanger foreslået den mail-liste til at etablere
en wiki parallelt Nupedia . Under overskriften " Lad os lave en wiki ", skrev Han : Nej, det er ikke
en uanstændig forslag. Det er en idé at tilføje en lille funktion i Nupedia . Jimmy Wales siger, at
mange mennesker kan finde ideen stødende, men jeg tror ikke . (... ) Hvad angår Nupedia wiki brug,
dette er den ultimative "åben" og enkel måde at udvikle indhold. vi har undertiden betragtes ideer t
il enklere , mere åbne projekter enten supplere eller erstatte Nupedia . Jeg har indtryk af, wikis g
ennemføres praktisk på ingen tid, de har brug for meget lidt vedligeholdelse og generelt en meget li
lle risiko . De har også et stort potentiale som indhold kilde. Så vidt jeg ved , har de således meg
et få ulemper..</pre>


===== Gramtrans translation=====
<pre>
Wikipedia er en international internetbaseret encyklopædi der udgives af den almennyttige organisati-
on Wikimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyder at alle kan
redigere indholdet. Ordet Wikipedia er en sammensætning af det hawaiianske ordwiki ("hurtig, hurtig,
hurtig«) og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler
på 287 sprog (pr. august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksprogede udgave.
Den næs største udgave er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter følger
den tysk-sprogede udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave er også blevet udg
ivet på DVD. På fjerdeplads kommer den svensksprogede versejo med mere end 1,5 millioner artikler.
Derefter følger den fransksprogede version, med over 1,4 millioner artikler. Det findes to udgaver på
norsk, eenén på bokmål/ rigsmål og eenén på nynorsk. Den førstnævnte har over 396 000 artikler,
mens nynorskudgaven har mere end 100 000 artikler. Ifølge Alexa er Wikipedia en af verdens 10
mestendels besøgte websites og den engelsksprogede version benyttes af 97 % af alle netbrug i USA
når de søger information fra netbaserede leksikonner. Jimmy Wales har udtalt at Wikipedias formål er "at skabe
og udgive en så god som muligt fri flersproglig encyklopædi til alle verdens mennesker på Deres egen
sprog«. Fra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt af Jimmy Wales den 15. januar 2001, som
et åbent komplement til det ekspertskrevne Nupedia. Wikipedia blev oprindelig udviklet fra et andet
encyklopædisk projekt, Nupedia. Jimmy Wales var med på at stifte Wikipedia og er tidligere leder af
Wikimedia Foundation. Konseptet Wikipedia er baseret på, er ikke nyt. Everything2 (i 1998-1999) hav
de brugt tilsvarende ideer før Wikipedia blev etableret, og Wikipedia var i starten et komplementært
projekt til Nupedia, en gratis internetbaseret encyklopædi, hvis artikler blev skrevet af eksperter
gennem en formaliseret proces. Nupedia blev etableret 9. marts 2000 af internetselskabet Bomiss, In
c. De ledende skikkelser i dette selskab var Wales, administrerendedirektør for Bomis, og Larry Sang
er, ansvarlig redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia adskilte sig fra eksist
erende encyklopædier ved at have open contennet, ved ikke at praktisere begrænsninger på størrelse e
fterhånden som det var internetbaseret og ved at være fri for subjektivitet pga. projektets åbne nat
ur og potentielt store kreds af bidragsydere. Nupedia praktiserede et syv-trins revisionauditeringau
dit gennem udpegede fageksperter, men blev senere vurderet at være for trægt til at kunne publicere
store mængder information. Indholdet blev indledningsvis lisensieret under Nupedias Open Content Lic
ense, men efter opfordring fra Richard Stimanke byttede man til GFDL før Wikipedia blev etableret. 1
0. januar 2001 foreslog Larry Sanger på mailliste at etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under o
verskriften "Lets make a wiki "skræv han: Nej, dette er ikke et uanstændigt forslag. Det er en idé f
or at lægge til en lille funktion i Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finde ideen stødende, men d
et tror ikke jeg. ( …) Hvad gælder Nupedias wiki-brug, er dette ultimate "åbne "og enkle måde at ud
vikle indhold på. Vi har blandt vurderet ideer for enklere, mere åbne projekter for enten at suppler
e eller erstatte Nupedia. Jeg har indtryk af at wikiier iværksættes praktisktale på en blink, at de
behøver meget lidt vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget lille risiko. De har også et s
tort potentiale som indholdskilde. Såvidt jeg kan forstå, har de altså meget få ulemper.
</pre>



===== Post-edited text =====
===== Post-edited text for the Apertium translation=====
<pre>
<pre>
Wikipedia er en international internetbaseret encyklopædi som udgives af den ideelle organisation
Wikipedia er en international internetbaseret encyklopædi som udgives af den ideelle organisation Wi
Wikimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyder at alle kan
kimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyder at alle kan
redigere indholdet. Ordet Wikipedia er en sammensætning af det hawaiianske ord wiki (rask, hurtig, hurtigt»)
redigere indholdet. Ordet Wikipedia er en sammensætning af det hawaiianske ord wiki (rask, hurtig, hurtigt
og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 287
») og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 287
sprog (per august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksproglige udgave.
sprog (per august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksproglige udgave. Den n
Den næststørste udgave er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter
æststørste udgave er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter følger den
følger den tysksprogede udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave er også
tysksprogede udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave er også blevet udgivet på
blevet udgivet på DVD. På fjerdepladesen kommer den svensksproglige version med mere end
DVD. På fjerdepladesen kommer den svensksproglige version med mere end 1,5 millioner artikler. Deref
1,5 millioner artikler. Derefter følger den fransksproglige version, med over 1,4 millioner artikler.
ter følger den fransksproglige version, med over 1,4 millioner artikler. Det findes to udgaver på no
Det findes to udgaver på norsk, en på bogmål/rigsmål og en på nynorsk. Den førstnævnte har
rsk, en på bogmål/rigsmål og en på nynorsk. Den førstnævnte har over 396 000 artikler, mens
over 396 000 artikler, mens nynorskudgaven har mere end 100 000 artikler. Ifølge Alexa er
nynorskudgaven har mere end 100 000 artikler. Ifølge Alexa er Wikipedia en af verdens 10 mest besøgte
Wikipedia en af verdens 10 mest besøgte netsider og den engelsksproglige version benyttes af
netsider og den engelsksproglige version benyttes af 97 % af alle netbrugere i USA når de søger informatio
n fra netbaserede leksikon. Jimmy Wales har udtalt at Wikipedias formål er «at skabe og udgive en så
97 % af alle netbrugere i USA når de søger information fra netbaserede leksikon. Jimmy Wales har
god som muligt fri flersproglig encyklopædi til alle verdens mennesker på deres eget sprog». Fra Nu
udtalt at Wikipedias formål er «at skabe og udgive en så god som muligt fri flersproglig encyklopædi
pedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt af Jimmy Wales den 15. januar 2001, som et åbent
til alle verdens mennesker på deres eget sprog». Fra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt
komplement til det ekspertskrevne Nupedia. Wikipedia blev oprindeligt udviklet fra et andet encyklopædisk
af Jimmy Wales den 15. januar 2001, som et åbent komplement til det ekspertskrevne Nupedia.
projekt, Nupedia. Jimmy Wales var med til at stifte Wikipedia og er tidligere leder af Wikimedia
Wikipedia blev oprindeligt udviklet fra et andet encyklopædisk projekt, Nupedia. Jimmy Wales var
Foundation Konceptet Wikipedia er baseret på, er ikke nyt. Everything2 (i 1998-1999) havde brugt tilsv
med til at stifte Wikipedia og er tidligere leder af Wikimedia Foundation Konceptet Wikipedia er baseret
arende ideer før Wikipedia blev etableret, og Wikipedia var i starten et komplementært projekt til N
på, er ikke nyt. Everything2 (i 1998-1999) havde brugt tilsvarende ideer før Wikipedia blev etableret,
upedia, en gratis internetbaseret encyklopædi, hvis artikler blev skrevet af eksperter gennem en for
og Wikipedia var i starten et komplementært projekt til Nupedia, en gratis internetbaseret encyklopædi,
hvis artikler blev skrevet af eksperter gennem en formaliseret proces. Nupedia blev etableret 9. marts 2000
maliseret proces. Nupedia blev etableret 9. marts 2000 af internetselskabet Bomis, Inc. De ledende s
af internetselskabet Bomis, Inc. De ledende skikkelser i dette selskab var Wales, administrerende direktør
kikkelser i dette selskab var Wales, administrerende direktør for Bomis, og Larry Sanger, ansvarlig
for Bomis, og Larry Sanger, ansvarlig redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia
redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia adskilte sig fra eksisterende encyklo-
adskilte sig fra eksisterende encyklopædier ved at have open content, ved ikke at praktisere begrænsninger
pædier ved at have open content, ved ikke at praktisere begrænsninger på størrelse eftersom det var
på størrelse eftersom det var internetbaseret og ved at være fri for subjektivitet pga. projektets åbne
internetbaseret og ved at være fri for subjektivitet pga. projektets åbne natur og potentielt store
natur og potentielt store kreds af bidragsydere. Nupedia praktiserede en syv-trins revision gennem
kreds af bidragsydere. Nupedia praktiserede en syv-trins revision gennem udpegede fageksperter, men
udpegede fageksperter, men blev senere vurderet til at være for langsomt til at kunne publicere store
blev senere vurderet til at være for langsomt til at kunne publicere store mængder information. Indh
mængder information. Indholdet blev indledningsvis licensieret under Nupedias Open Content License,
oldet blev indledningsvis licensieret under Nupedias Open Content License, men efter opfordring fra
men efter opfordring fra Richard Stallman skiftede man til GFDL før Wikipedia blev etableret. 10. januar
Richard Stallman skiftede man til GFDL før Wikipedia blev etableret. 10. januar 2001 foreslog Larry
2001 foreslog Larry Sanger på mailliste at etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under overskriften
Sanger på mailliste at etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under overskriften «Let's make a wiki
«Let's make a wiki» skrev han: Nej, dette er ikke et uanstændigt forslag. Det er en idé for at udvide
» skrev han: Nej, dette er ikke et uanstændigt forslag. Det er en idé for at udvide en lille funktion
en lille funktion i Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finde ideen stødende, men det tror jeg i
i Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finde ideen stødende, men det tror jeg ikke . (…) Hvad gæld
kke . (…) Hvad gælder Nupedias wiki-brug, er dette den ultimate «åbne» og enkle måde at udvikle
er Nupedias wiki-brug, er dette den ultimate «åbne» og enkle måde at udvikle indhold på. Vi har blandt
indhold på. Vi har blandt andet vurderet ideer for enklere, mere åbne projekter for enten at supplere
andet vurderet ideer for enklere, mere åbne projekter for enten at supplere eller erstatte Nupedi
eller erstatte Nupedia. Jeg har indtryk af at wikier iværksættes praktisk talt på et øjeblik, at de
a. Jeg har indtryk af at wikier iværksættes praktisk talt på et øjeblik, at de behøver vældig lidt
behøver vældig lidt vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget lille risiko. De har også
vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget lille risiko. De har også et stort potentiale som
et stort potentiale som indholdskilde. Såvidt jeg kan skønne, har de altså vældig få ulemper.
indholdskilde. Såvidt jeg kan skønne, har de altså vældig få ulemper.
</pre>
</pre>


===Notes===
===Notes===
<references />
<references />

==Resources==
* [http://wiki.apertium.org/wiki/Norwegian_Nynorsk_and_Norwegian_Bokm%C3%A5l Norwegian Nynorsk/Bokmål language pair ]
* [http://www.nob-ordbok.uio.no/perl/ordbok.cgi?OPP=&bokmaal=+&ordbok=bokmaal Norwegian-Norwegian online dictionary]
* [http://www.edd.uio.no/prosjekt/ordbanken/ Norwegian Word Bank]

Latest revision as of 15:17, 27 October 2013

To try out the announced language pair online, visit http://apertium.saluton.dk/.

Installation
1. Install Apertium and Constraint Grammar
2. svn co https://svn.code.sf.net/p/apertium/svn/trunk/apertium-dan-nor

You can also follow Norwegian Nynorsk and Norwegian Bokmål/Installasjon and download the released pair from SourceForge.


The language pair was developed as part of Google Summer of Code 2013 by Jonas Fromseier Mortensen. Mentors were Francis Tyers, Kevin Unhammer and Jacob Nordfalk. The development benefited greatly from Kevin Unhammer's work on the Norwegian Nynorsk/Bokmål language pair and also the Norwegian-Norwegian online dictionary developed by Oslo University and the Norwegian Language Council.

The language pair currently covers the following directions:

  • Norwegian Bokmål -> Danish
  • Norwegian Nynorsk -> Danish


Norwegian Bokmål -> Danish Evaluation[edit]

Following is the final evaluation of the Bokmål > Danish direction on a 550 word article. Apertium was compared to machine translation tools Gramtrans and Google Translate. As can be seen, Apertium matches the professional non-open source Gramtrans tool.

The evaluation was made using apertium-eval-translator. Each translation was individually post-edited by hand and the result compared to the raw translation.


Overview[edit]
Tool Word Error Rate Edit distance Position-independent correct words Position-independent word error rate (PER)
Apertium 7,83 % 44 521 7,30 %
Gramtrans 7,12 % 40 528 6,05 %
Google Translate 28,67 % 160 460 22,04%


Original text[edit]

Source: Wikipedia [1]

Wikipedia er en internasjonal internettbasert encyklopedi som utgis av den ideelle organisasjonen Wi
kimedia Foundation, med hovedsete i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyr at alle kan redigere
innholdet. Ordet Wikipedia er en sammensetning av det hawaiianske ordet wiki («rask, kjapp, hurtig»
) og den siste delen av det greske ordet encyklopedi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 28
7 språk (per august 2013). Mer enn 4,3 millioner av disse finnes i den engelskspråklige utgaven. Den
nest største utgaven er den nederlandske utgaven med mer enn 1,6 millioner artikler. Deretter følge
r den tyskspråklige utgaven med mer enn 1,6 millioner artikler. Den tyske utgaven har også blitt utg
itt på DVD. På fjerdeplass kommer den svenskspråklige versjoen med mer enn 1,5 millioner artikler. D
eretter følger den franskspråklige versjonen, med over 1,4 millioner artikler. Det finnes to utgaver
på norsk, én på bokmål/riksmål og én på nynorsk. Den førstnevnte har over 396 000 artikler, mens ny
norskutgaven har mer enn 100 000 artikler. Ifølge Alexa er Wikipedia en av verdens 10 mest besøkte n
ettsider og den engelskspråklige versjonen benyttes av 97 % av alle nettbrukere i USA når de søker i
nformasjon fra nettbaserte leksikon. Jimmy Wales har uttalt at Wikipedias formål er «å skape og utgi
en så god som mulig fri flerspråklig encyklopedi til alle verdens mennesker på deres eget språk». F
ra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia ble grunnlagt av Jimmy Wales den 15. januar 2001, som et åpent k
omplement til det ekspertskrevne Nupedia. Wikipedia ble opprinnelig utviklet fra et annet encykloped
isk prosjekt, Nupedia. Jimmy Wales var med på å stifte Wikipedia og er tidligere leder av Wikimedia 
Foundation. Konseptet Wikipedia er tuftet på, er ikke nytt. Everything2 (i 1998-1999) hadde brukt ti
lsvarende ideer før Wikipedia ble etablert, og Wikipedia var i starten et komplementært prosjekt til
Nupedia, en gratis internettbasert encyklopedi, hvis artikler ble skrevet av eksperter gjennom en f
ormalisert prosess. Nupedia ble etablert 9. mars 2000 av internettselskapet Bomis, Inc. De ledende s
kikkelsene i dette selskapet var Wales, administrerende direktør for Bomis, og Larry Sanger, ansvarl
ig redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia skilte seg fra eksisterende encykl
opedier ved å ha open content, ved ikke å praktisere begrensninger på størrelse ettersom det var int
ernettbasert og ved å være fri for subjektivitet pga. prosjektets åpne natur og potensielt store kre
ts av bidragsytere. Nupedia praktiserte en syv-trinns revisjon gjennom utpekte fageksperter, men ble
senere vurdert å være for tregt til å kunne publisere store mengder informasjon. Innholdet ble innl
edningsvis lisensiert under Nupedias Open Content License, men etter oppfordring fra Richard Stallma
n byttet man til GFDL før Wikipedia ble etablert. 10. januar 2001 foreslo Larry Sanger på mailliste 
å etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under overskriften «Let's make a wiki» skrev han: Nei, det
te er ikke et uanstendig forslag. Det er en idé for å legge til en liten funksjon i Nupedia. Jimmy W
ales mener mange kan finne ideen støtende, men det tror ikke jeg. (…) Hva gjelder Nupedias wiki-bruk
, er dette den ultimate «åpne» og enkle måte å utvikle innhold på. Vi har iblant vurdert ideer for e
nklere, mer åpne prosjekter for enten å supplere eller erstatte Nupedia. Jeg har inntrykk av at wiki
er iverksettes praktisk talt på et blunk, at de trenger svært lite vedlikehold og generelt sett inne
bærer en meget liten risiko. De har også et stort potensial som innholdskilde. Såvidt jeg kan skjønn
e, har de altså svært få ulemper.
Apertium translation[edit]
Wikipedia er en international *internettbasert encyklopædi som udgives af den *ideelle organisatione
n Wikimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er man *wiki, hvilket betyder at alle kan 
redigere indholdet. Ordet Wikipedia er man *sammensetning af det *hawaiianske ordet *wiki («affald, 
hurtig, hurtigt») og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner a
rtikler på 287 sprog (per august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksproglig
e udgave. Den næst største udgaven er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Der
efter følger den *tyskspråklige udgaven med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave har og
så blevet udgivet på *DVD. På *fjerdeplass kommer den *svenskspråklige *versjoen med mere end 1,5 mi
llioner artikler. Derefter følger den fransksproglige version, med over 1,4 millioner artikler. Det 
findes to udgaver på norsk, en på bogmål/rigsmål og en på nynorsk. Den *førstnevnte har over 396 000
artikler, mens nynorskudgaven har mere end 100 000 artikler. Ifølge *Alexa er Wikipedia en af verde
ns 10 mest besøgte netsider og den engelsksproglige version benyttes af 97 % af alle netbrugere i US
A når de søger information fra *nettbaserte leksikon. Jimmy Wales har udtalt at Wikipedias formål er
«at skabe og udgive man så god som muligt fri flersproglig encyklopædi til alle verdens mennesker p
å deres eget sprog». Fra *Nupedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt af Jimmy Wales den 15. jan
uar 2001, som et åbent komplement til det *ekspertskrevne *Nupedia. Wikipedia blev oprindeligt udvik
let fra et andet *encyklopedisk projekt, *Nupedia. Jimmy Wales var med på at stifte Wikipedia og er 
tidligere leder af Wikimedia Foundation. Konceptet Wikipedia er baseret på, er ikke nyt. *Everything
2 (i 1998-1999) havde brugt tilsvarende ideer før Wikipedia blev etableret, og Wikipedia var i start
en et *komplementært projekt til *Nupedia, en gratis *internettbasert encyklopædi, hvis artikler ble
v skrevet af eksperter gennem en formaliseret proces. *Nupedia blev etableret 9. marts 2000 af inter
netselskabet *Bomis, Inc. De ledende *skikkelsene i dette selskab var Wales, administrerende direktø
r for *Bomis, og Larry Sange, ansvarlig redaktør for *Nupedia og senere Wikipedia. Sange mente *Nupe
dia skillte sig fra eksisterende encyklopædier ved at have *open *content, ved ikke at praktisere be
grænsninger på størrelse eftersom det var *internettbasert og ved at være fri for subjektivitet pga.
projektets åbne natur og potentielt store kreds af bidragsydere. *Nupedia praktiserede en syv-trins
revision gennem udpegede *fageksperter, men blev senere vurderet at være for trægt til at kunne pub
licere store mængder information. Indholdet blev indledningsvis licensieret under *Nupedias Open *Co
ntent *License, men efter opfordring fra Richard *Stallman byttede man til *GFDL før Wikipedia blev 
etableret. 10. januar 2001 foreslog Larry Sange på mailliste at etablere en *wiki *parallelt med *Nu
pedia. Under *overskriften «Stolte'*s mage a *wiki» skræv han: Nej, dette er ikke et *uanstendig for
slag. Det er en idé for at lægge til en lille funktion i *Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finde
ideen stødende, men det tror ikke jeg. (…) Hvad gælder *Nupedias *wiki-brug, er dette den *ultimate
«åbne» og enkle måde at udvikle indhold på. Vi har blandt vurderet ideer for enklere, mere åbne pro
jekter for enten at supplere eller erstatte *Nupedia. Jeg har indtryk af at *wikier iværksættes prak
tisk talt på et blink, at de behøver vældig lille vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget
lille risiko. De har også et stort potentiale som indholdkilde. Såvidt jeg kan skønne, har de altså
vældig få *ulemper.


Google Translate translation[edit]
Wikipedia er en international internetbaseret encyklopædi udgivet af nonprofit organisation Wikimedi
a Foundation , med hovedsæde i Florida, USA. Det er en wiki, hvilket betyder, at alle kan redigere i
ndhold . Ordet Wikipedia er sammensat af Hawaii ord wiki ( "quick , quick , quick" ) og den sidste d
el af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler i 287 sprog ( Pr. august 
2013). Mere end 4,3 millioner af dem er på engelsk udgave . Den næststørste spørgsmål er den holland
ske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter følger det tyske sprog Problem med mere end
1,6 millioner artikler . Den tyske udgave er også blevet udgivet på DVD. På fjerdepladsen kommer de
t svenske sprog versi med mere end 1,5 millioner artikler. Derefter følger det franske sprog udgave 
, med over 1,4 millioner artikler . Der er to versioner af norsk , en på bokmål / riksmål og én på n
orsk. Førstnævnte har over 396.000 artikler , mens nynorsk udgave har mere end 100.000 artikler. Ifø
lge Alexa er Wikipedia et af verdens 10 mest besøgte sites og den engelske version anvendes af 97% a
f alle internetbrugere i USA, når de søger oplysninger fra online-encyklopædi . Jimmy Wales har udta
lt, at Wikipedias formål er " at skabe og udgive en så godt som muligt flersprogede frie encyklopædi
af alt verdens folk i deres eget sprog . " Fra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia, grundlagt af Jimmy
Wales 15. januar 2001 et åbent supplement til eksperten -skrevet Nupedia . Wikipedia var oprindelig
udviklet fra en anden encyklopædisk projekt , Nupedia . Jimmy Wales var medstifter Wikipedia og er 
tidligere formand for Wikimedia Foundation. Konceptet er baseret på Wikipedia , er ikke ny. Everythi
ng2 ( I 1998-1999) havde brugt lignende ideer , før Wikipedia blev etableret , og Wikipedia var opri
ndeligt en supplerende projekt for Nupedia , den gratis online encyklopædi , hvis artikler er skreve
t af eksperter gennem en formel proces . Nupedia blev grundlagt 9 marts 2000 af internetselskab Bomi
s , Inc. ledende skikkelser i dette selskab var Wales, Bomis CEO, og Larry Sanger , redaktør af Nupe
dia og senere Wikipedia. Sanger troede Nupedia afveg fra eksisterende leksika ved at have åbent indh
old , ved at undlade at anvende restriktioner for størrelsen som det var internet-baseret og være fr
i for subjektivitet skyldes. projektets åbne natur og potentielt stor kreds af bidragydere. Nupedia 
praktiseret en syv -trins revision af udpegede eksperter men blev efterfølgende anset for at være fo
r langsom til at kunne offentliggøre store mængder af information. indholdet var oprindeligt license
ret under Nupedia Open Content License, men på anmodning af Richard Stallman erstattet en af ​​GFDL 
før Wikipedia blev grundlagt. 10. januar 2001 Larry Sanger foreslået den mail-liste til at etablere 
en wiki parallelt Nupedia . Under overskriften " Lad os lave en wiki ", skrev Han : Nej, det er ikke
en uanstændig forslag. Det er en idé at tilføje en lille funktion i Nupedia . Jimmy Wales siger, at
mange mennesker kan finde ideen stødende, men jeg tror ikke . (... ) Hvad angår Nupedia wiki brug, 
dette er den ultimative "åben" og enkel måde at udvikle indhold. vi har undertiden betragtes ideer t
il enklere , mere åbne projekter enten supplere eller erstatte Nupedia . Jeg har indtryk af, wikis g
ennemføres praktisk på ingen tid, de har brug for meget lidt vedligeholdelse og generelt en meget li
lle risiko . De har også et stort potentiale som indhold kilde. Så vidt jeg ved , har de således meg
et få ulemper..
Gramtrans translation[edit]
Wikipedia er en international internetbaseret encyklopædi der udgives af den almennyttige organisati-
on Wikimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyder at alle kan
 redigere indholdet. Ordet Wikipedia er en sammensætning af det hawaiianske ordwiki ("hurtig, hurtig, 
hurtig«) og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler
 på 287 sprog (pr. august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksprogede udgave. 
Den næs største udgave er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter følger
den tysk-sprogede udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave  er  også blevet udg
ivet på DVD. På fjerdeplads kommer den svensksprogede versejo med mere end 1,5 millioner artikler.
 Derefter følger den fransksprogede version, med over 1,4 millioner artikler. Det findes to udgaver på
norsk, eenén på bokmål/ rigsmål og eenén på nynorsk. Den førstnævnte har over 396 000 artikler,
 mens nynorskudgaven har mere end 100 000 artikler. Ifølge Alexa er Wikipedia en af verdens 10
 mestendels besøgte websites og den engelsksprogede version benyttes af 97 % af alle netbrug i USA
 når de søger information fra netbaserede leksikonner. Jimmy Wales har udtalt at Wikipedias formål er "at skabe 
og udgive en så god som muligt fri flersproglig encyklopædi til alle verdens mennesker på Deres egen
sprog«. Fra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt af Jimmy Wales den 15. januar 2001, som
et åbent komplement til det ekspertskrevne Nupedia. Wikipedia blev oprindelig udviklet fra et andet
encyklopædisk projekt, Nupedia. Jimmy Wales var med på at stifte Wikipedia og er tidligere leder af
Wikimedia Foundation. Konseptet Wikipedia er baseret på, er ikke nyt. Everything2 (i 1998-1999) hav
de brugt tilsvarende ideer før Wikipedia blev etableret, og Wikipedia var i starten et komplementært
projekt til Nupedia, en gratis internetbaseret encyklopædi, hvis artikler blev skrevet af eksperter
gennem en formaliseret proces. Nupedia blev etableret 9. marts 2000 af internetselskabet Bomiss, In
c. De ledende skikkelser i dette selskab var Wales, administrerendedirektør for Bomis, og Larry Sang
er, ansvarlig redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia adskilte sig fra eksist
erende encyklopædier ved at have open contennet, ved ikke at praktisere begrænsninger på størrelse e
fterhånden som det var internetbaseret og ved at være fri for subjektivitet pga. projektets åbne nat
ur og potentielt store kreds af bidragsydere. Nupedia praktiserede et syv-trins revisionauditeringau
dit gennem udpegede fageksperter, men blev senere vurderet at være for trægt til at kunne publicere 
store mængder information. Indholdet blev indledningsvis lisensieret under Nupedias Open Content Lic
ense, men efter opfordring fra Richard Stimanke byttede man til GFDL før Wikipedia blev etableret. 1
0. januar 2001 foreslog Larry Sanger på mailliste at etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under o
verskriften "Lets make a wiki "skræv han: Nej, dette er ikke et uanstændigt forslag. Det er en idé f
or at lægge til en lille funktion i Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finde ideen stødende, men d
et tror ikke jeg.  ( …) Hvad gælder Nupedias wiki-brug, er dette ultimate "åbne "og enkle måde at ud
vikle indhold på. Vi har blandt vurderet ideer for enklere, mere åbne projekter for enten at suppler
e eller erstatte Nupedia. Jeg har indtryk af at wikiier iværksættes praktisktale på en blink, at de 
behøver meget lidt vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget lille risiko. De har også et s
tort potentiale som indholdskilde. Såvidt jeg kan forstå, har de altså meget få ulemper.


Post-edited text for the Apertium translation[edit]
Wikipedia er en international internetbaseret encyklopædi som udgives af den ideelle organisation Wi
kimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyder at alle kan
 redigere indholdet. Ordet Wikipedia er en sammensætning af det hawaiianske ord wiki (rask, hurtig, hurtigt
») og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 287 
sprog (per august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksproglige udgave. Den n
æststørste udgave er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter følger den 
tysksprogede udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave er også blevet udgivet på 
DVD. På fjerdepladesen kommer den svensksproglige version med mere end 1,5 millioner artikler. Deref
ter følger den fransksproglige version, med over 1,4 millioner artikler. Det findes to udgaver på no
rsk, en på bogmål/rigsmål og en på nynorsk. Den førstnævnte har over 396 000 artikler, mens
 nynorskudgaven har mere end 100 000 artikler. Ifølge Alexa er Wikipedia en af verdens 10 mest besøgte
 netsider og den engelsksproglige version benyttes af 97 % af alle netbrugere i USA når de søger informatio
n fra netbaserede leksikon. Jimmy Wales har udtalt at Wikipedias formål er «at skabe og udgive en så
god som muligt fri flersproglig encyklopædi til alle verdens mennesker på deres eget sprog». Fra Nu
pedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt af Jimmy Wales den 15. januar 2001, som et åbent 
komplement til det ekspertskrevne Nupedia. Wikipedia blev oprindeligt udviklet fra et andet encyklopædisk
projekt, Nupedia. Jimmy Wales var med til at stifte Wikipedia og er tidligere leder af Wikimedia 
Foundation Konceptet Wikipedia er baseret på, er ikke nyt. Everything2 (i 1998-1999) havde brugt tilsv
arende ideer før Wikipedia blev etableret, og Wikipedia var i starten et komplementært projekt til N
upedia, en gratis internetbaseret encyklopædi, hvis artikler blev skrevet af eksperter gennem en for
maliseret proces. Nupedia blev etableret 9. marts 2000 af internetselskabet Bomis, Inc. De ledende s
kikkelser i dette selskab var Wales, administrerende direktør for Bomis, og Larry Sanger, ansvarlig 
redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia adskilte sig fra eksisterende encyklo-
pædier ved at have open content, ved ikke at praktisere begrænsninger på størrelse eftersom det var 
internetbaseret og ved at være fri for subjektivitet pga. projektets åbne natur og potentielt store 
kreds af bidragsydere. Nupedia praktiserede en syv-trins revision gennem udpegede fageksperter, men 
blev senere vurderet til at være for langsomt til at kunne publicere store mængder information. Indh
oldet blev indledningsvis licensieret under Nupedias Open Content License, men efter opfordring fra 
Richard Stallman skiftede man til GFDL før Wikipedia blev etableret. 10. januar 2001 foreslog Larry 
Sanger på mailliste at etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under overskriften «Let's make a wiki
» skrev han: Nej, dette er ikke et uanstændigt forslag. Det er en idé for at udvide en lille funktion
 i Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finde ideen stødende, men det tror jeg ikke . (…) Hvad gæld
er Nupedias wiki-brug, er dette den ultimate «åbne» og enkle måde at udvikle indhold på. Vi har blandt
 andet vurderet ideer for enklere, mere åbne projekter for enten at supplere eller erstatte Nupedi
a. Jeg har indtryk af at wikier iværksættes praktisk talt på et øjeblik, at de behøver vældig lidt 
vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget lille risiko. De har også et stort potentiale som 
indholdskilde. Såvidt jeg kan skønne, har de altså vældig få ulemper.

Notes[edit]

Resources[edit]