North Saami and South Saami/Pending tests

From Apertium
Jump to navigation Jump to search


Run with t/update-latest and then check svn diff t to compare against previous test results (or read t/latest-pending.results). Note that the script adds a period to the end of all lines that are not terminated by punctuation.

See also Regression tests.


Misc

  • (sme) Son orru doppe miehtá jagi. → Dïhte abpe jaepiem debpene orre.
  • (sme) Dat ii leat imaš. → Ij leah dïhte rovnege.
  • (sme) Čuovo muhtin muora olles jagi. → Dåeredh aktem moerem abpe jaepiem.
  • (sme) Bábir mii lea du čállingirjjis, lea álggus vuolgán muhtin muoras. → Paehpere mij lea dov tjaelemegærjesne, aalkoevistie moere.
  • (sme) Goahccemuoraiguin huksejit earret eará viesuid ja ráhkadit báhpára. → Gåehtsuvemoerigujmie vuesiehtæmman gåetieh bigkieh jïh paehperem darjoeh.

Agreement

  • (sme) Muhtin guovlluin leat muorat. → Muvhtene dajvine leah moerh.
  • (sme) Muorat leat buot máilmmiosiin. → Moerh leah gaajhkene vearteneboelhkesne.
  • (sme) Muhtun muoras lea olmmoš. → Muvhtene moeresne lea almetje.
  • (sme) Galle lanjas leat olbmot. → Gellene tjiehtjelisnie leah almetjh.

Sjekk "gellene" "gelline"

Verb groups

  • (sme) Mun in boađe. → Im manne båetieh.
  • (sme) Mun in boahtán. → Idtjim manne båetieh.
  • (sme) Mun in boađále. → Im manne båetieh.
  • (sme) Mun in bođeš. → Im manne båetieh.
  • (sme) Mun in goassege boađe. → Im manne gåessie gænnah båetieh.

Bibel

  • (sme) Álggus Ipmil sivdnidii almmi ja eatnama. → Aalkovisnie Jupmele elmiem jïh eatnemem sjugniedi.
  • (sme) Eanan lei ávdin ja guorus. → Eatneme lij aevries jïh gåaroes.
  • (sme) Ipmil gohčodii čuovgga beaivin ja seavdnjadasa idjan. → Jupmele tjoevkem biejjine gåhtjoeji jïh jemhkelem jïjjine.
  • (sme) Ipmil gohčodii gomuvuođa albmin. → Jupmele gåpmahtassem elmine gåhtjoeji.
  • (sme) Ipmil sivdnidii guokte stuorra čuovgga. → Jupmele göökte stoerre tjoevkh sjugniedi.

Nouns

  • (sme) eiseválddit → åejvieladtjh
sma lemma only allows generating plurals


  • WORD ORDER(transferfil)
  • Rihkkot => miedtedh (bidix)

Miedtedh + ill => (transfer)

jïh/gon/gonnoeh + sg.-pl:

ja=> gon eller gonnoeh når noe hører sammen, utgjør et par = f.eks "mor og far","bestemor og bestefar" + Legg også merke til at når du setter sammen parord, så må det siste ordet, f.eks "far" stå i Nominativ- Plural.=> "tjidtjie gon aehtjieh" eller "tjidtjie gonnoeh aehtjieh". aahka gonnoeh aajjah, tjidtjie gonnoeh aehtjieh = (Transfer Rule) Altså i de ordene som har konjunksjonen "gonnoeh" skal ha det siste lemma i Nominativ. Plural.


  • (sme) eadni ja áhčči. → tjidtjie gonnoeh aehtjieh.
  • (sme) Siessá ja máhka. → Seasa gonnoeh maakh.
  • (sme) Muoŧŧá ja máhka. → Muahra gonnoeh maakh.
  • (sme) Goaski ja máhka. → Gåeskie gonnoeh maakh.
  • (sme) Ipmi ja eanu. → Jijmie gonnoeh jyönh.
  • (sme) Ipmi ja čeahci. → Jijmie gonnoeh tjietsieh.
  • (sme) Ipmi ja eahki. → Jijmie gonnoeh jiekieh.


ellers er "ja"=> "jïh" i f.eks "gáffe ja láibi" => kaaffe jïh laejpie" (Lexical Selection)

  • (sme) gáffe ja láibi. → kaaffe jïh laejpie.

jallh = vuj:

eadni dahje áhčči => tjidtjie jallh aehtjieh dahje=> jallh når det ene eller det andre.

"vuj" mest brukt som eller i spørsmål, men ser i Korp, er vuj mye brukt i "jalllh" -sammenhenger også.

Negation-Preteritum

If you in the source language have a +Pron+Pers, or noun in nomnativ followed by the negationword "ii, in, it, eat..osv" and then a werb in ConNeg or PrfPrc, then ---> then put the Pron+Pers or noun in sg. nominativ f.eks "manne" with the negationword f.eks idtjim+ij+V+IV+Neg+Ind+Prt+Sg1 and the verb in ConNeg.

The Pron+Pers "mun" comes as the second word in this wordorder in usma, f.eks :

  • (sme) Mun in boahtán. → Idtjim manne båetieh.

Negation-Preteritum 2

  • (sme) Dan son lávii guldalit iđđedis gitta eahkedii, álo go ii lean skuvllas. → Dam provhki goltelidh aeriedistie öövre iehkiedasse, iktesth goh ij lij skuvlesne.

MT_Jorgalus:

Dam dïhte provhki goltelidh *iđđedis öövre iehkiedasse, iktesth goh skuvlesne idtji leah.

vejolaš

  • (sme) Mun muitalin nu ollu go vejolaš. → Manne soptsestim dan jïjnjem guktie buektiehtim.
  • (sme) ii leat vejolaš geavahit giela árgabeaivvis → ij gåaredh gïelem aarkebiejjien nåhtadidh
  • (sme) Ruovttosiiddu bokte lea vejolaš sihke árvalit áššiid. → Nedtesijjie nuepiem vadta aamhtesidie vierhtiestidh.
  • (sme) daid galget almmolaš eiseválddit geavahit, oktan vejolaš dárogiel namain. → dejtie byjjes åajvaladtjh edtjieh åtnose vaeltedh, kaanne nöörjen nommine ektine.

Dadjanvuohki: 2: orru leamen =vååjnoe/govloe goh

If you in the source language have a Ind+Prs+Sg3 of "orrut" and the Actio+Ess of "leat" leamen, then put the Ind+Prs+Sg3 og the werb of "vååjnedh" og "govledh" (Lexical. Selection)


  • (sme) Diet orru leamen somá. → Doete luste vååjnoe.
  • Kommentar: mulig oversetting er også : Dïhte luste govloe.

Eksempelsetning på denne:

  • (sme) Orui amas, ahte son ii diehtán makkár máilbmi dál lei stobu olggobealde. → Rovnege govloe, idtji daejrieh magkeres eatneme daelie lij ståapoen ålkolen.

MT_SMA oversetter slik: Årroeji ammes, dïhte idtji daejrieh magkeres eatneme daelie ståapan ålkolen lij.

Dadjanvuohki: 3: cissaheahtti =gadtj´sisnie

  • (sme) Mus lea cissaheahti. → Manne gadtj´sisnie.
  • (sme) Mus lea baikaheahti. → Manne paak´sisnie.


TALLORD: 4:

For tallet 1, 21, 31, 41, 51, 61 etc.

  • (sme) Mus lea okta guolli. → Mov lea akte guelie.
  • (sme) dohppen ovtta guoli. → aktem gueliem dijpim.
  • (sme) Ovtta guoli. → Akten guelien.
  • (sme) dan adden ovtta guollái. → dam akten gualan vadtam.
  • (sme) Ovtta guolis lei riegga. → Aktene guelesne lij soermese.
  • (sme) dat bođii ovtta guolis. → aktede gueleste hov bööti.
  • (sme) Áhkku bođii ovttain guliin. → Aahka aktine gueline bööti.
  • (sme) Ovttain guollin. → Dïhte edtja aktine gueline årrodh.

Dette mønsteret for tallene 2-->10, 12-->, 22-->, alle tall foruten tall som ender på -1-.

  • (sme) Mus leat guokte guoli. → Mov leah göökte guelieh.
  • (sme) Mun válden guokte guoli mielde. → Manne veeltim göökte guelieh mealtan.
  • (sme) guovtti guoli. → guektien guelien.
  • (sme) Dat lea guovtti guollái. → Dah leah guektien gualan.
  • (sme) Guovtti guolis lei dákkár. → Gööktene guelesne lin dagkerh
  • (sme) Válden dan guovtti guolis. → Gööktede gueleste dam veeltim.
  • (sme) áhkku bođii guvttiin guliin. → aahka gööktine gueline bööti.
  • (sme) dat leat dego guoktin guollin. → dah goh gööktine gueline.

Også til det som er intersante: | følger de andre tallene 2-systemet?. Bergsland sier dette:}


  • (sme) golbma guoli. → dah golme guelieh. :: Men burde det være dette, (OHM): golme guelieh
  • (sme) golbma guoli. → dejtie golme guelide. :: Men burde det være dette(OHM): golme guelieh
  • (sme) golmma guoli. → dej golme gueliej. :: Men burde det være dette(OHM): guelmien guelien, golmen guelien
  • (sme) golmma guollái. → dejtie golme guelide. :: Men burde det være dette(OHM): guelmien gualan, golmen gualan
  • (sme) golmma guolis. → dejnie golme gueline :: Men burde det være dette(OHM): golmene guelesne ( kilde på dette: "golmene gåetesne")
  • (sme) golmma guolis. → dejstie golme gueliste. :: Men burde det være dette(OHM): golmede gueleste
  • (sme) golmmain guliin. → dejnie golme gueline. :: Men burde det være dette(OHM): golmine gueline
  • (sme) golbman guollin. → dejnie gööktine gueline. :: Men burde det være dette(OHM): golmine gueline

!

  • (sme) Dalle go áhčči lei čieža jagi. → Dellie goh aehtjie lij tjijhtjene jaepesne. :: Bergsland

OHM 2010 sier dette: "De andre tallene har samme form i nominativ og akkusativ, men følger ellers det samme mønsteret" : dermed går alle tall slik som 2 (opp til tallet 9) , iflg. OHM.

Bergsland sier derimot også slik:

  • (sme) golmma olbmui. → golme almetjidie.

KONKLUSJON:

  • (sme) Sápmelaččat orrot njealji riikkas. → Saemieh njieljene rïjhkesne årroeh/årroeminie.

og ikke denne: Saemieh njielje rïjhkine årroeh/årroeminie.

ARABERTALL: (Må sjekke nærmere ut om man skriver ut kasusene)

  • (sme) Sámediggeráđđi lea 2013 bušeahtas evttohan ahte. → Saemiedigkieraerie 2013:n budsjehtesne raeriestamme
  • (sme) Sámegiela hálddašanguovllus leat dál 9 suohkana. → Saemiengïeleh reeremedajvh leah daelie 9 tjïelth.
  • (sme) Buot dan 9 suohkanis orrot sápmelaččat. → Gaajhkene dejnie 9 tjïeltine saemieh årroeminie.
  • (sme) Olbmot fárrejit 9 suohkanii. → Almetjh 9:ien tjïeltese juhtieh.
  • (sme) Sámediggi árvvoštallá 9 suohkana. → Saemiedigkie 9 tjïelth raereste

Adposisjoner

Ovddal/åvteli

  • (sme) Bođii ovddal mu. → Åvteli mannem bööti.
  • (sme) Bođii ovddal mu. → Mov åvteli bööti

"Åvteli" som både preposisjon og postposisjon krever genitiv flertall:

  • (sme) Ovddal juovllaid. → Åvteli jåvli.
  • (sme) Ovddal juovllaid. → Jåvli åvteli.

maŋis/minngesne

  • (sme) Bođii mu maŋis. → Mov minngesne bööti.

bijjeli

"bijjeli" som både preposisjon kan ha både nominativ og ackusativ flertall:

  • (sme) Ovddal juovllaid. → bijjeli vaerieh.
  • (sme) Ovddal juovllaid. → bijjeli vaeride.

TID

  • (sme) Sámediggeráđđi ádde ahte terrordáhpáhus suoidnemánus 2011 lea maŋidan departemeantta ja ráđđehusa barggu. → Saemiedigkieraerie aervede, terrordeahpadimmie snjaltjen 2011 lea departemeente jïh reerenassen barkoem soejmehtamme.


Sámediggeráđđi ádde ahte terrordáhpáhus suoidnemánus 2011 lea maŋidan departemeantta ja ráđđehusa barggu. Saemiedigkieraerie aervede ahte *terrordáhpáhus snjaltjesne @2011 lea *maŋidan departemeentem jïh reerenassen barkoem

genitiv TID

Jagis 2001 nammaduvvui son mielláhttun Sámi vuoigatvuođalávdegoddái. Skal være slik: Jaepien 2001 lihtsege Saemiej-reaktaj-moenehtsisnie sjidti.

Ikke slik, som MT nå fungerer:

Jaepesne @2001 nammoehsovvi dïhte lïhtseginie Saepmien reaktanmoenehtsasse. WER = 140.00% BLEU = value

tid beskrives med genitiv, ikke lokativ.

Lokativ brukes i f.eks: manne tïjmesne båatam_jeg kommer om en time (innenfor et tidspkt.) Mens genitiv brukes om konkret tid.

Essiv

  • (sme) Ráđđi doaibmá Sámedikki ráđđehussan. → Raerie jåhta goh Saemiedigkien reerenassine.

Inesiv = Elativ

  • (sme) Paul Fjellheim lea riegádan 1931:s, ja lea bajásšaddan Fjellheim báikkis, dalá Praahke suohkanis, davábealde Rørosa (Plassje), gos váhnemat barggaiga sihke boazodoaluin ja šibitdoaluin. → Paul Fjellheim reakadamme 1931:s jaepien, jïh lea byjjesovveme Fjellheim sijjesne, dej beeli Praahken tjïeltesne, Plaasjen noerhtelen, gusnie eejtegh dovne båatsojne jïh spidtjeburriebarkojne barkigan.
  • (sme) Mánáidskuvlla váccii son Praahkes, reálaskuvlla Rørosas, landsgymnása Orkdaeles ja šibitdoavtterallaskuvlla Oslos.. → Maanaskuvlem Praahkesne veedtsi , realskuvlem Plassjesne, landsgymnaasem Orkdaelesne jïh veterinærjïlleskuvlem jis Oslovisnie veedtsi.


MT-jorgalus, april-2016: Maanaskuvlem veedtsi dïhte *Praahkes, realskuvlen Plassjeste, *landsgymnása *Orkdaeles jïh veterinærjïlleskuvlen Oslovistie.

NB! - inesiv blir elativ- og omvendt - elativ blir inesiv altfor ofte med MT!

GERUNDIUM

  • (sme) Mun orun ruovttus. → Manne gåetesne årroeminie.
  • (sme) Dalle go áhčči elii . → Dellie goh aehtjie lij jielieminie.
  • (sme) Dalle go mii oruime doppe. → Dellie goh mijjieh debpene limh veasoeminie.
  • (sme) Galmmatgo? → Dagke gelmieminie?.

PAR

  • (sme) Eadni ja áhčči orruba doppe. → Tjidtjie gonnoeh aehtjieh.
  • (sme) Attán juovlaskeaŋkka eadnái ja áhččái. → Jåvlevadtesem tjidtjie gonnoeh aahtjan vadtam.
  • (sme) Mun lean eatni ja áhči luhtte. → Tjidtjie gonnoeh aehtjien luvnie leam.
  • (sme) Mun ožžon dan eatnis ja áhčis. → Dam tjidtjie gonnoeh aehtjeste åadtjoejim.
  • (sme) Eadni ja mánná orruba doppe. → Tjædtjetjeguaktah debpene årroeminie.
  • (sme) Áhčči ja mánná orruba doppe. → Aahtjetjeguaktah debpene årroeminie.
  • (sme) Áhkku ja mánná orruba doppe. → Aahketjeguaktah debpene lægan årroeminie.
  • (sme) Áddjá ja mánná orruba doppe. → Aajjetjeguaktah debpene lægan årroeminie.
  • (sme) Duot lea áhči ja máná viessu. → Doete aahtjetjeguaktaj gåetie.
  • (sme) Mun muitalin dan áhččái ja mán nái. → Manne dam Aahtjetjeguaktide soptsestim.
  • (sme) Áhčis ja mánás lea ođđa viessu. → Aahtjetjeguaktaj lea orre gåetie.



  • (sme) Son bođii áhčiin ja mánáin. → Aahtjetjeguaktine bööti.
  • (sme) Moai Laarain bođiime ruoktot. → Månnoeh Laarah gåetide böötimen.
  • (sme) Moai áhčiin bođiime ruoktot. → Månnoeh aehtjieh gåatan böötimen.


  • (sme) Suohkaniin lea mearridanváldi earret eará almmolaš čujuhusaid dáfus. → Tjïelti leah nænnoestimmiereaktah gaskem jeatjah byjjes årromesijjiej dïete.
  • (sme) Sámi bustávat iešguđetge diehtobásain bohciidahttet hástalusaid earret eará sámi báikenamaid registreremiin. → Saemien bokstaavh ovmessie daatabaasine haestemh bihtsegehtieh gaskem jeatjah gosse edtja saemien sijjienommh vïhtesjadtedh.


oaivi (sg.)=>åejjieh (pl.)

  • (sme) Mus lea oaivi bávččas. → Mov åejjieh saejriedieh..


TID

  • (sme) Paul Fjellheim lea riegádan 1931:s. → Paul Fjellheim 1931. jaepien reakadamme.


  • (sme) Ovtta gaskka barggai son dieđalašveahkkebargin šibitdoavtterallaskuvllas ja 1976:a rájis lei son guovllušibitdoavttir Rørosas gitta manai ealáhahkii . → Ikth dïhte daajroeviehkiebarkijinie barki veterinærjïlleskuvlesne jïh 1976:n jaepien raejeste dïhte dajvenveterinæære Plassjesne öövre gosk voeresbaalhkam dåastoeji.


  • (sme) Jagis 2001 nammaduvvui son mielláhttun Sámi vuoigatvuođalávdegoddái . → 2001 jaepien Saemien reaktamoenehtsassese lïhtseginie nommehtovvi.
  • (sme) Ii oktage máhte nu bures muitalit boazodoalloskuvlla álggaheami birra go Paul Fjellheim . → Ij guhte gænnah maehtieh dan hijvenlaakan soptsestidh båatsoeburrieskuvlen aelkiehtimmien bïjre goh Paul Fjellheim.
  • (sme) Sámi giellaguovddážiid evalueren galgá čájehit movt giellaguovddážat leat organiserejuvvon ja movt dat devdet Sámedikki mihttomeriid. . → Saemien gïelejarngi vuarjasjimmie edtja vuesiehtidh guktie gïelejarngh öörnesovveme jïh guktie dah Saemiedigkien ulmide dievhtieh.


Ij akte maehtieh nimhtie gænnah hijvenlaakan gænnah bïeljelidh båatsoeburrieskuvlem aelkiehtimmien bïjre goh Paul Fjellheim.


MT_jorgalus: Saemien bokstaavh ovmessieh *diehtobásain #bïhtjegidh haestiemidie gaskem jeatjah saemien sijjienommi registreereminie.