North Saami and South Saami/Pending tests

From Apertium
Jump to navigation Jump to search


Run with t/update-latest and then check svn diff t to compare against previous test results (or read t/latest-pending.results). Note that the script adds a period to the end of all lines that are not terminated by punctuation.

See also Regression tests.


Misc

  • (sme) Son orru doppe miehtá jagi. → Dïhte abpe jaepiem debpene orre.
  • (sme) Dat ii leat imaš. → Ij leah dïhte rovnege.
  • (sme) Čuovo muhtin muora olles jagi. → Dåeredh aktem moerem abpe jaepiem.
  • (sme) Bábir mii lea du čállingirjjis, lea álggus vuolgán muhtin muoras. → Paehpere mij lea dov tjaelemegærjesne, aalkoevistie moere.
  • (sme) Goahccemuoraiguin huksejit earret eará viesuid ja ráhkadit báhpára. → Gåehtsuvemoerigujmie vuesiehtæmman gåetieh bigkieh jïh paehperem darjoeh.

Agreement

  • (sme) Muhtin guovlluin leat muorat. → Muvhtene dajvine leah moerh.
  • (sme) Muorat leat buot máilmmiosiin. → Moerh leah gaajhkene vearteneboelhkine.
  • (sme) Muhtun muoras lea olmmoš. → Muvhtene moeresne lea almetje.
  • (sme) Galle lanjas leat olbmot. → Gellene tjiehtjelisnie leah almetjh.

Sjekk "gellene" "gelline"

Verb groups

  • (sme) Mun in boađe. → Im båetieh.
  • (sme) Mun in boahtán. → Idtjim båetieh.
  • (sme) Mun in boađále. → Im båetieh.
  • (sme) Mun in bođeš. → Im båetieh.
  • (sme) Mun in goassege boađe. → Im gåessie gænnah båetieh.


Bibel

  • (sme) Álggus Ipmil sivdnidii almmi ja eatnama. → Aalkovisnie Jupmele elmiem jïh eatnemem sjugniedi.
  • (sme) Eanan lei ávdin ja guorus. → Eatneme lij aevries jïh gåaroes.
  • (sme) Ipmil gohčodii čuovgga beaivin ja seavdnjadasa idjan. → Jupmele tjoevkem biejjine gåhtjoeji jïh jemhkelem jïjjine.
  • (sme) Ipmil gohčodii gomuvuođa albmin. → Jupmele gåpmahtassem elmine gåhtjoeji.
  • (sme) Ipmil sivdnidii guokte stuorra čuovgga. → Jupmele göökte stoerre tjoevkh sjugniedi.

Nouns

  • (sme) eiseválddit → åejvieladtjh
sma lemma only allows generating plurals


  • WORD ORDER(transferfil)
  • Rihkkot => miedtedh (bidix)

Miedtedh + ill => (transfer)

jïh/gon/gonnoeh + sg.-pl:

ja=> gon eller gonnoeh når noe hører sammen, utgjør et par = f.eks "mor og far","bestemor og bestefar" + Legg også merke til at når du setter sammen parord, så må det siste ordet, f.eks "far" stå i Nominativ- Plural.=> "tjidtjie gon aehtjieh" eller "tjidtjie gonnoeh aehtjieh". aahka gonnoeh aajjah, tjidtjie gonnoeh aehtjieh = (Transfer Rule) Altså i de ordene som har konjunksjonen "gonnoeh" skal ha det siste lemma i Nominativ. Plural.

eadni ja áhčči => tjidtjie gon aehtjieh

Muossa ja máhka = Muahra gon maakeh

Goaski ja Máhka = Gåeskie gon maakeh

Ipmi ja eanu = Jijmie gon jyöneh

Ipmi ja čeahci = Jijmie gon tjietsieh

Ipmi ja eahki = Jijmie gon jiekieh


ellers er "ja"=> "jïh" i f.eks "gáffe ja láibi" => kaaffe jïh laejpie" (Lexical Selection)

jallh = vuj:

eadni dahje áhčči => tjidtjie jallh aehtjieh dahje=> jallh når det ene eller det andre.

"vuj" (Lærte Maja) mest brukt som eller i spørsmål, men ser i Korp, er vuj mye brukt i "jalllh" -sammenhenger også.



Negation-Preteritum

If you in the source language have a +Pron+Pers, or noun in nomnativ followed by the negationword "ii, in, it, eat..osv" and then a werb in ConNeg or PrfPrc, then ---> then put the Pron+Pers or noun in sg. nominativ f.eks "manne" with the negationword f.eks idtjim+ij+V+IV+Neg+Ind+Prt+Sg1 and the verb in ConNeg.

The Pron+Pers "mun" comes as the second word in this wordorder in usma, f.eks :

  • (sme) Mun in boahtán. → Idtjim båetieh.


vejolaš

  • (sme) Mun muitalin nu ollu go vejolaš. → Manne soptsestim dan jïjnjem guktie buektiehtim.
  • (sme) ii leat vejolaš geavahit giela árgabeaivvis → ij gåaredh gïelem aarkebiejjien nåhtadidh
  • (sme) Ruovttosiiddu bokte lea vejolaš sihke árvalit áššiid. → Nedtesijjie nuepiem vadta aamhtesidie vierhtiestidh.
  • (sme) daid galget almmolaš eiseválddit geavahit, oktan vejolaš dárogiel namain. → dejtie byjjes åajvaladtjh edtjieh åtnose vaeltedh, kaanne nöörjen nommine ektine.

Dadjanvuohki: 2: orru leamen =vååjnoe/govloe goh

If you in the source language have a Ind+Prs+Sg3 of "orrut" and the Actio+Ess of "leat" leamen, then put the Ind+Prs+Sg3 og the werb of "vååjnedh" og "govledh" (Lexical. Selection)


  • (sme) Diet orru leamen somá. → Doete luste vååjnoe.
  • Kommentar: mulig oversetting er også : Dïhte luste govloe.


Dadjanvuohki: 3: cissaheahtti =gadtj´sisnie

  • (sme) Mus lea cissaheahti. → Manne gadtj´sisnie.
  • (sme) Mus lea baikaheahti. → Manne paak´sisnie.


TALLORD: 4:

For tallet 1, 21, 31, 41, 51, 61 etc.

  • (sme) NOM: Okta guolli. → akte guelie.
  • (sme) ACK: Ovtta guoli. → aktem gueliem.
  • (sme) GEN: Ovtta guoli. → akten guelien.
  • (sme) ILL: Ovtta guollái. → akten gualan.
  • (sme) INE: Ovtta guolis. → aktene guelesne.
  • (sme) ELA: Ovtta guolis. → aktede gueleste.
  • (sme) COM: Ovttain guliin. → aktine gueline.
  • (sme) ESS: Ovttain guollin. → aktine gueline.

Dette mønsteret for tallene 2-->10, 12-->, 22-->, alle tall foruten tall som ender på -1-.

  • (sme) NOM: guokte guoli. → göökte guelieh.
  • (sme) ACK: guokte guoli. → dejtie göökte guelide.
  • (sme) GEN: guovtti guoli. → guektien guelien.
  • (sme) ILL: guovtti guollái. → guektien gualan.
  • (sme) INE: guovtti guolis. → .gööktene guelesne
  • (sme) ELA: guovtti guolis. → gööktede gueleste.
  • (sme) COM: guvttiin guliin. → gööktine gueline.
  • (sme) ESS: guoktin guollin. → gööktine gueline.

Også til det som er intersante: | følger de andre tallene 2-systemet?. Bergsland sier dette:}


  • (sme) NOM: golbma guoli. → dah golme guelieh. / Men burde det være dette, (OHM): golme guelieh
  • (sme) ACK: golbma guoli. → dejtie golme guelide. /Men burde det være dette(OHM): golme guelieh
  • (sme) GEN: golmma guoli. → dej golme gueliej. / Men burde det være dette(OHM): guelmien guelien, golmen guelien
  • (sme) ILL: golmma guollái. → dejtie golme guelide. / Men burde det være dette(OHM): guelmien gualan, golmen gualan
  • (sme) INE: golmma guolis. → . dejnie golme gueline / Men burde det være dette(OHM): golmene guelesne ( kilde på dette: "golmene gåetesne")
  • (sme) ELA: golmma guolis. → dejstie golme gueliste. /Men burde det være dette(OHM): golmede gueleste
  • (sme) COM: golmmain guliin. → dejnie golme gueline. / Men burde det være dette(OHM): golmine gueline
  • (sme) ESS: golbman guollin. → dejnie gööktine gueline. / Men burde det være dette(OHM): golmine gueline

!

  • (sme) INE: àhčči lei 7 jagi. → . Bergsland: Dellie goh aehtjie lij tjijhtjene jaepesne

OHM 2010 sier dette: "De andre tallene har samme form i nominativ og akkusativ, men følger ellers det samme mønsteret" : dermed går alle tall slik som 2 (opp til tallet 9) , iflg. OHM.

Bergsland sier derimot også slik:

  • (sme) ILL: golmma olbmui. → golme almetjidie.

KONKLUSJON:

  • (sme) ILL: Sápmelaččat orrot njealji riikkas. → Saemieh njieljene rïjhkesne årroeh/årroeminie.

og ikke denne:

  • (sme) ILL: Sápmelaččat orrot njealji riikkas. → Saemieh njielje rïjhkine årroeh/årroeminie.

ARABERTALL: (Må sjekke nærmere ut om man skriver ut kasusene)

  • (sme) ILL: Sámediggeráđđi lea 2013 bušeahtas evttohan ahte. → Saemiedigkieraerie 2013:n budsjehtesne raeriestamme
  • (sme) ILL: Sámegiela hálddašanguovllus leat dál 9 suohkana.. → Saemiengïeleh reeremedajvh leah daelie 9 tjïelth.
  • (sme) ILL: Buot dan 9 suohkanis orrot sápmelaččat. → Gaajhkene dejnie 9 tjïeltine saemieh årroeminie.
  • (sme) ILL: Olbmot fárrejit 9 suohkanii. → Almetjh 9:ien tjïeltese juhtieh.
  • (sme) ILL: Sámediggi árvvoštallá 9 suohkana. → Saemiedigkie 9 tjïelth raereste


Adposisjoner

  • (sme) ILL: Bođii ovddal mu. → "Åvteli mannem bööti" eller "Mov åvteli bööti" (om tid)
  • (sme) ILL: Bođii mu maŋis. → Mov minngesne bööti (etter i posisjon)

TID

  • (sme)

Sámediggeráđđi ádde ahte terrordáhpáhus suoidnemánus 2011 lea maŋidan departemeantta ja ráđđehusa barggu.. → Saemiedigkieraerie aervede, terrordeahpadimmie snjaltjen 2011 lea departemeente jïh reerenassen barkoem soejmehtamme.


Sámediggeráđđi ádde ahte terrordáhpáhus suoidnemánus 2011 lea maŋidan departemeantta ja ráđđehusa barggu. Saemiedigkieraerie aervede ahte *terrordáhpáhus snjaltjesne @2011 lea *maŋidan departemeentem jïh reerenassen barkoem.


Essiv

(sme) Ráđđi doaibmá Sámedikki ráđđehussan

(sma) Raerie jåhta goh Saemiedigkien reerenassine

Inesiv = Elativ

Paul Fjellheim lea riegádan 1931:s, ja lea bajásšaddan Fjellheim báikkis, dalá Praahke suohkanis, davábealde Rørosa (Plassje), gos váhnemat barggaiga sihke boazodoaluin ja šibitdoaluin. Paul Fjellheime reakasovvi 1931, jih byjjeni Fjellheimesne, Prahken tjieltesne Plassjen (Rørosen) noerhtelen, gusnie eejhtegh jieliejigan spidtjebarkojste jih båatsoejieliemistie. Paul Fjellheim reakadamme 1931:sne, jïh lea byjjesovveme Fjellheim sijjesne, dæjpeladtje *Praahke tjïeltesne, noerhtelen #plassje (Plassjen), sijjesne eejtegh daajhtoejigan dovne båatsojne jïh kreekenarrangemeentesne. WER = 116.67% BLEU = value Mánáidskuvlla váccii son Praahkes, reálaskuvlla Rørosas, landsgymnása Orkdaeles ja šibitdoavtterallaskuvlla Oslos. Dihte maana-skuvlem Prahkesne veedtsi, realskuvlem Rørosesne, laante-gymnasem Orkdaellesne jih veterinær-jilleskuvlem Oslovesne. Maanaskuvlem veedtsi dïhte *Praahkes, realskuvlen Plassjeste, *landsgymnása *Orkdaeles jïh veterinærjïlleskuvlen Oslovistie. WER = 100.00% BLEU = value