North Saami and South Saami/Pending tests

From Apertium
Jump to navigation Jump to search


Run with t/update-latest and then check svn diff t to compare against previous test results (or read t/latest-pending.results). Note that the script adds a period to the end of all lines that are not terminated by punctuation.

See also Regression tests.


Misc

  • (sme) Son orru doppe miehtá jagi. → Dïhte abpe jaepiem debpene orre.
  • (sme) Dat ii leat imaš. → Ij leah dïhte rovnege.
  • (sme) Čuovo muhtin muora olles jagi. → Dåeredh aktem moerem abpe jaepiem.
  • (sme) Bábir mii lea du čállingirjjis, lea álggus vuolgán muhtin muoras. → Paehpere mij lea dov tjaelemegærjesne, aalkoevistie moere.
  • (sme) Goahccemuoraiguin huksejit earret eará viesuid ja ráhkadit báhpára. → Gåehtsuvemoerigujmie vuesiehtæmman gåetieh bigkieh jïh paehperem darjoeh.

Agreement

  • (sme) Muhtin guovlluin leat muorat. → Muvhtene dajvine leah moerh.
  • (sme) Muorat leat buot máilmmiosiin. → Moerh leah gaajhkene vearteneboelhkine.
  • (sme) Muhtun muoras lea olmmoš. → Muvhtene moeresne lea almetje.
  • (sme) Galle lanjas leat olbmot. → Gellene tjiehtjelisnie leah almetjh.

Sjekk "gellene" "gelline"

Verb groups

  • (sme) Mun in boađe. → Im båetieh.
  • (sme) Mun in boahtán. → Idtjim båetieh.
  • (sme) Mun in boađále. → Im båetieh.
  • (sme) Mun in bođeš. → Im båetieh.
  • (sme) Mun in goassege boađe. → Im gåessie gænnah båetieh.


Bibel

  • (sme) Álggus Ipmil sivdnidii almmi ja eatnama. → Aalkovisnie Jupmele elmiem jïh eatnemem sjugniedi.
  • (sme) Eanan lei ávdin ja guorus. → Eatneme lij aevries jïh gåaroes.
  • (sme) Ipmil gohčodii čuovgga beaivin ja seavdnjadasa idjan. → Jupmele tjoevkem biejjine gåhtjoeji jïh jemhkelem jïjjine.
  • (sme) Ipmil gohčodii gomuvuođa albmin. → Jupmele gåpmahtassem elmine gåhtjoeji.
  • (sme) Ipmil sivdnidii guokte stuorra čuovgga. → Jupmele göökte stoerre tjoevkh sjugniedi.

Nouns

  • (sme) eiseválddit → åejvieladtjh
sma lemma only allows generating plurals


  • WORD ORDER(transferfil)
  • Rihkkot => miedtedh (bidix)

Miedtedh + ill => (transfer)

jïh/gon/gonnoeh + sg.-pl:

eadni ja áhčči => tjidtjie gon aehtjieh ja=> gon eller gonnoeh når noe hører sammen, utgjør et par = f.eks "mor og far","bestemor og bestefar" + Legg også merke til at når du setter sammen parord, så må det siste ordet, f.eks "far" stå i Nominativ- Plural.=> "tjidtjie gon aehtjieh" eller "tjidtjie gonnoeh aehtjieh" ellers er "ja"=> "jïh" i f.eks "kaffe og brød" => kaaffe jïh laejpie" (Lexical Selection) og aahka gonnoeh aajjah, tjidtjie gonnoeh aehtjieh = (Transfer Rule) Altså i de ordene som har konjunksjonen "gonnoeh" skal ha det siste lemma i Nominativ. Plural.


jallh = vuj:

eadni dahje áhčči => tjidtjie jallh aehtjieh dahje=> jallh når det ene eller det andre.

"vuj" (Lærte Maja) mest brukt som eller i spørsmål, men ser i Korp, er vuj mye brukt i "jalllh" -sammenhenger også.



Negation-Preteritum

If you in the source language have a +Pron+Pers, or noun in nomnativ followed by the negationword "ii, in, it, eat..osv" and then a werb in ConNeg or PrfPrc, then ---> then put the Pron+Pers or noun in sg. nominativ f.eks "manne" with the negationword f.eks idtjim+ij+V+IV+Neg+Ind+Prt+Sg1 and the verb in ConNeg.

The Pron+Pers "mun" comes as the second word in this wordorder in usma, f.eks :

  • (sme) Mun in boahtán. → Idtjim båetieh.


vejolaš

  • (sme) Mun muitalin nu ollu go vejolaš. → Manne soptsestim dan jïjnjem guktie buektiehtim.
  • (sme) ii leat vejolaš geavahit giela árgabeaivvis → ij gåaredh gïelem aarkebiejjien nåhtadidh
  • (sme) Ruovttosiiddu bokte lea vejolaš sihke árvalit áššiid. → Nedtesijjie nuepiem vadta aamhtesidie vierhtiestidh.
  • (sme) daid galget almmolaš eiseválddit geavahit, oktan vejolaš dárogiel namain. → dejtie byjjes åajvaladtjh edtjieh åtnose vaeltedh, kaanne nöörjen nommine ektine.

Dadjanvuohki: 2: orru leamen =vååjnoe/govloe goh

If you in the source language have a Ind+Prs+Sg3 of "orrut" and the Actio+Ess of "leat" leamen, then put the Ind+Prs+Sg3 og the werb of "vååjnedh" og "govledh" (Lexical. Selection)


  • (sme) Diet orru leamen somá. → Doete luste vååjnoe.
  • Kommentar: mulig oversetting er også : Dïhte luste govloe.


Dadjanvuohki: 3: cissaheahtti =gadtj´sisnie

  • (sme) Mus lea cissaheahti. → Manne gadtj´sisnie.
  • (sme) Mus lea baikaheahti. → Manne paak´sisnie.


TALLORD: 4:

  • (sme) NOM: Okta guolli. → akte guelie.
  • (sme) ACK: Ovtta guoli. → aktem gueliem.
  • (sme) GEN: Ovtta guoli. → akten guelien.
  • (sme) ILL: Ovtta guollái. → akten gualan.
  • (sme) INE: Ovtta guolis. → aktene guelesne.
  • (sme) ELA: Ovtta guolis. → aktede gueleste.
  • (sme) COM: Ovttain guliin. → aktine gueline.
  • (sme) ESS: Ovttain guollin. → aktine gueline.


  • (sme) NOM: guokte guoli. → göökte guelieh.
  • (sme) ACK: guokte guoli. → dejtie göökte guelide.
  • (sme) GEN: guovtti guoli. → guektien guelien.
  • (sme) ILL: guovtti guollái. → guektien gualan.
  • (sme) INE: guovtti guolis. → .gööktene guelesne
  • (sme) ELA: guovtti guolis. → gööktede gueleste.
  • (sme) COM: guvttiin guliin. → gööktine gueline.
  • (sme) ESS: guoktin guollin. → gööktine gueline.
  • (sme) : også til det som er intersante: → følger de andre tallene 2-systemet?. Bergsland sier dette:


  • (sme) NOM: golbma guoli. → dah golme guelieh. / Men burde det være dette: golme guelieh
  • (sme) ACK: golbma guoli. → dejtie golme guelide. /Men burde det være dette: golme guelieh
  • (sme) GEN: golmma guoli. → dej golme gueliej. / Men burde det være dette: guelmien guelien, golmen guelien
  • (sme) ILL: golmma guollái. → dejtie golme guelide. / Men burde det være dette: guelmien gualan, golmen gualan
  • (sme) INE: golmma guolis. → . dejnie golme gueline / Men burde det være dette: golmene guelesne ( kilde på dette: "golmene gåetesne")
  • (sme) ELA: golmma guolis. → dejstie golme gueliste. /Men burde det være dette: golmede gueleste
  • (sme) COM: golmmain guliin. → dejnie golme gueline. / Men burde det være dette: golmine gueline
  • (sme) ESS: golbman guollin. → dejnie gööktine gueline. / Men burde det være dette: golmine gueline

! ! !

  • (sme) INE: àhčči lei 7 jagi. → . Bergsland: Dellie goh aehtjie lij tjijhtjene jaepesne - frem til tallet 9?