Difference between revisions of "North Saami and South Saami/Pending tests"
Jump to navigation
Jump to search
| (201 intermediate revisions by 3 users not shown) | |||
| Line 2: | Line 2: | ||
| − | Run with <code>t/update-latest</code> and then check <code>svn diff t</code> to compare against previous test results (or read t/latest- |
+ | Run with <code>t/update-latest</code> and then check <code>svn diff t</code> to compare against previous test results (or read t/latest-regression.results). Note that the script adds a period to the end of all lines that are not terminated by punctuation. |
| − | See also [[../Regression tests|Regression tests]]. |
+ | See also [[../Regression tests| Regression tests]]. |
| + | ==Negation== |
||
| − | |||
| + | * {{test|sme|Dan son lávii guldalit iđđedis gitta eahkedii, álo go ii lean skuvllas.|Dam dïhte provhki aeriedistie öövre iehkiedasse goltelidh, iktesth goh ij lij skuvlesne.}} |
||
| − | |||
| − | ==Misc== |
||
| − | * {{test|sme|Son orru doppe miehtá jagi.|Dïhte abpe jaepiem debpene orre.}} |
||
| − | * {{test|sme|Dat ii leat imaš.|Ij leah dïhte rovnege.}} |
||
| − | * {{test|sme|Čuovo muhtin muora olles jagi.|Dåeredh aktem moerem abpe jaepiem.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Bábir mii lea du čállingirjjis, lea álggus vuolgán muhtin muoras.|Paehpere mij lea dov tjaelemegærjesne, aalkoevistie moere.}} |
||
| − | * {{test|sme|Goahccemuoraiguin huksejit earret eará viesuid ja ráhkadit báhpára.| Gåehtsuvemoerigujmie vuesiehtæmman gåetieh bigkieh jïh paehperem darjoeh.}} |
||
==Agreement== |
==Agreement== |
||
| − | * {{test|sme|Muhtin guovlluin leat muorat.|Muvhtene dajvine leah moerh.}} |
||
| − | * {{test|sme|Muorat leat buot máilmmiosiin.|Moerh leah gaajhkene vearteneboelhkine.}} |
||
| − | * {{test|sme|Muhtun muoras lea olmmoš.|Muvhtene moeresne lea almetje.}} |
||
| − | * {{test|sme|Galle lanjas leat olbmot.|Gellene tjiehtjelisnie leah almetjh.}} |
||
| + | * {{test|sme|Buot dan 9 suohkanis orrot sápmelaččat.|Gaajhkene dejnie 9 tjïeltine saemieh årroeh.}} |
||
| − | Sjekk "gellene" "gelline" |
||
| − | ==Verb groups== |
||
| + | ==Word order== |
||
| − | * {{test|sme|Mun in boađe.|Im manne båetieh.}} |
||
| − | * {{test|sme|Mun in boahtán.|Idtjim manne båetieh.}} |
||
| − | * {{test|sme|Mun in boađále.|Im manne båetieh.}} |
||
| − | * {{test|sme|Mun in bođeš.|Im manne båetieh.}} |
||
| − | * {{test|sme|Mun in goassege boađe.|Im manne gåessie gænnah båetieh.}} |
||
| − | |||
| − | ==Bibel== |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Álggus Ipmil sivdnidii almmi ja eatnama.|Aalkovisnie Jupmele elmiem jïh eatnemem sjugniedi.}} |
||
| − | * {{test|sme|Eanan lei ávdin ja guorus.|Eatneme lij aevries jïh gåaroes.}} |
||
| − | * {{test|sme|Ipmil gohčodii čuovgga beaivin ja seavdnjadasa idjan.|Jupmele tjoevkem biejjine gåhtjoeji jïh jemhkelem jïjjine.}} |
||
| − | * {{test|sme|Ipmil gohčodii gomuvuođa albmin.|Jupmele gåpmahtassem elmine gåhtjoeji.}} |
||
| − | * {{test|sme|Ipmil sivdnidii guokte stuorra čuovgga.|Jupmele göökte stoerre tjoevkh sjugniedi.}} |
||
| − | |||
| − | ==Nouns== |
||
| − | * {{test|sme|eiseválddit|åejvieladtjh}} |
||
| − | : sma lemma only allows generating plurals |
||
| − | |||
| − | |||
| − | [[Category:North Saami and South Saami|Pending tests]] |
||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | *WORD ORDER(transferfil) |
||
| − | *Rihkkot => miedtedh (bidix) |
||
| − | Miedtedh + ill => (transfer) |
||
| − | |||
| − | ===jïh/gon/gonnoeh + sg.-pl:=== |
||
| − | |||
| − | ja=> gon eller gonnoeh når noe hører sammen, utgjør et par = f.eks "mor og far","bestemor og bestefar" + |
||
| − | Legg også merke til at når du setter sammen parord, så må det siste ordet, f.eks "far" stå i Nominativ- Plural.=> "tjidtjie gon aehtjieh" eller "tjidtjie gonnoeh aehtjieh". aahka gonnoeh aajjah, tjidtjie gonnoeh aehtjieh = (Transfer Rule) Altså i de ordene som har konjunksjonen "gonnoeh" skal ha det siste lemma i Nominativ. Plural. |
||
| + | * {{test|sme|Sámi bustávat iešguđetge diehtobásain bohciidahttet hástalusaid earret eará sámi báikenamaid registreremiin.|Saemien bokstaavh ovmessie daatabaasine haestemh bihtsegehtieh gaskem jeatjah gosse edtja saemien sijjienommh vïhtesjadtedh.}} |
||
| + | * {{test|sme|Mii leat vuolgán su lusa su ruktui Rørosii oažžun dihte su muitalit skuvlla álggaheami birra ja vuosttaš skuvlajagi diliid birra.|Mijjieh vualkeme dan gåajkoe dan gåatan Plassjese åadtjodh dam skuvlen aelkiehtimmien bïjre soptsestidh jïh voestes skuvlejaepien tsiehkiej bïjre.}} |
||
| + | * {{test|sme|Sámediggi lea guhkit áiggi moaitán Stáhtavuvddiid eanahálddašemiid, erenoamážit go sisabahkkemiid ii sáhte máhcahit dakkár guovlluin gos sámi vuoigatvuođat eai vel leat čielgasat.|Saemiedigkie guhkiem Staateskåaki eatnemereeremidie laajhteme, eeremes goh ij maehtieh "sisabahkkemiid" jarkahtidh dagkarinie dajvesne gogkoe saemien reaktah eah leah annje tjïelkes.}} |
||
| − | * {{test|sme|eadni ja áhčči.|tjidtjie gon aehtjieh.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Siessa ja máhka.|Seasa gon maakeh.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Muoŧŧá ja máhka.|Muahra gon maakeh.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Goaski ja Máhka.|Gåeskie gon maakeh.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Ipmi ja eanu.|Jijmie gon jyöneh.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Ipmi ja čeahci.|Jijmie gon tjietsieh.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Ipmi ja eahki .|Jijmie gon jiekieh.}} |
||
| − | |||
| − | |||
| − | ellers er "ja"=> "jïh" i f.eks "gáffe ja láibi" => kaaffe jïh laejpie" (Lexical Selection) |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|gáffe ja láibi .| kaaffe jïh laejpie.}} |
||
| − | |||
| − | ===jallh = vuj:=== |
||
| − | |||
| − | eadni dahje áhčči => tjidtjie jallh aehtjieh |
||
| − | dahje=> jallh når det ene eller det andre. |
||
| − | |||
| − | "vuj" mest brukt som eller i spørsmål, men ser i Korp, er vuj mye brukt i "jalllh" -sammenhenger også. |
||
| − | |||
| − | ===Negation-Preteritum=== |
||
| − | |||
| − | If you in the source language have a +Pron+Pers, or noun in nomnativ followed by the negationword "ii, in, it, eat..osv" and then a werb in ConNeg or PrfPrc, then ---> |
||
| − | then put the Pron+Pers or noun in sg. nominativ f.eks "manne" with the negationword f.eks idtjim+ij+V+IV+Neg+Ind+Prt+Sg1 and the verb in ConNeg. |
||
| − | |||
| − | The Pron+Pers "mun" comes as the second word in this wordorder in usma, f.eks : |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Mun in boahtán.|Idtjim manne båetieh.}} |
||
| − | |||
| − | ===Negation-Preteritum 2=== |
||
| − | |||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Dan son lávii guldalit iđđedis gitta eahkedii, álo go ii lean skuvllas.|Dam provhki goltelidh aeriedistie öövre iehkiedasse, iktesth goh ij lij skuvlesne.}} |
||
| − | |||
| − | MT_Jorgalus: |
||
| − | |||
| − | Dam dïhte provhki goltelidh *iđđedis öövre iehkiedasse, iktesth goh skuvlesne idtji leah. |
||
| − | |||
| − | ===vejolaš=== |
||
| − | * {{test|sme|Mun muitalin nu ollu go vejolaš.|Manne soptsestim dan jïjnjem guktie buektiehtim.}} |
||
| − | * {{test|sme|ii leat vejolaš geavahit giela árgabeaivvis|ij gåaredh gïelem aarkebiejjien nåhtadidh }} |
||
| − | * {{test|sme|Ruovttosiiddu bokte lea vejolaš sihke árvalit áššiid.|Nedtesijjie nuepiem vadta aamhtesidie vierhtiestidh.}} |
||
| − | * {{test|sme|daid galget almmolaš eiseválddit geavahit, oktan vejolaš dárogiel namain.|dejtie byjjes åajvaladtjh edtjieh åtnose vaeltedh, kaanne nöörjen nommine ektine.}} |
||
| − | |||
| − | ===Dadjanvuohki: 2: orru leamen =vååjnoe/govloe goh=== |
||
| − | |||
| − | If you in the source language have a Ind+Prs+Sg3 of "orrut" and the Actio+Ess of "leat" leamen, then put the Ind+Prs+Sg3 og the werb of "vååjnedh" og "govledh" (Lexical. Selection) |
||
| − | |||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Diet orru leamen somá.|Doete luste vååjnoe.}} |
||
| − | * Kommentar: mulig oversetting er også : Dïhte luste govloe. |
||
| − | |||
| − | Eksempelsetning på denne: |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Orui amas, ahte son ii diehtán makkár máilbmi dál lei stobu olggobealde.|rovnege govloe, idtji daejrieh magkeres eatneme daelie lij ståapoen ålkolen.}} |
||
| − | |||
| − | MT_SMA oversetter slik: Årroeji ammes, dïhte idtji daejrieh magkeres eatneme daelie ståapan ålkolen lij. |
||
| − | |||
| − | ===Dadjanvuohki: 3: cissaheahtti =gadtj´sisnie=== |
||
| − | |||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Mus lea cissaheahti.|Manne gadtj´sisnie.}} |
||
| − | * {{test|sme|Mus lea baikaheahti.|Manne paak´sisnie.}} |
||
| − | |||
| − | |||
| − | ===TALLORD: 4: === |
||
| − | For tallet 1, 21, 31, 41, 51, 61 etc. |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Mus lea okta guolli.|Mov lea akte guelie.}} |
||
| − | * {{test|sme|dohppen ovtta guoli.|aktem gueliem dijpim.}} |
||
| − | * {{test|sme|Ovtta guoli.|akten guelien.}} |
||
| − | * {{test|sme|dan adden ovtta guollái.|dam akten gualan vadtam.}} |
||
| − | * {{test|sme|Ovtta guolis lei riegga.|aktene guelesne lij soermese.}} |
||
| − | * {{test|sme|dat bođii ovtta guolis .| aktede gueleste hov bööti.}} |
||
| − | * {{test|sme|COM: Ovttain guliin.|Aahka aktine gueline bööti.}} |
||
| − | * {{test|sme|ESS: Ovttain guollin.|Dïhte edtja aktine gueline årrodh.}} |
||
| − | |||
| − | Dette mønsteret for tallene 2-->10, 12-->, 22-->, alle tall foruten tall som ender på -1-. |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Mus leah guokte guoli.|Mov leah göökte guelieh.}} |
||
| − | * {{test|sme|Mun váldden guokte guoli mielde.| Veeltim göökte guelieh mealtan.}} |
||
| − | * {{test|sme|guovtti guoli.| guektien guelien.}} |
||
| − | * {{test|sme|Dat lea guovtti guollái.|Dah leah guektien gualan.}} |
||
| − | * {{test|sme|guovtti guolis ledje dákkár.|.gööktene guelesne lin dagkerh}} |
||
| − | * {{test|sme|válden dan guovtti guolis .|gööktede gueleste dam veeltim.}} |
||
| − | * {{test|sme|áhkku bođii guvttiin guliin.|aahka gööktine gueline bööti.}} |
||
| − | * {{test|sme|dat leat dego guoktin guollin.|dah goh gööktine gueline.}} |
||
| − | |||
| − | Også til det som er intersante: | følger de andre tallene 2-systemet?. Bergsland sier dette:} |
||
| − | |||
| − | |||
| − | * {{test|sme|NOM: golbma guoli.|dah golme guelieh. / Men burde det være dette, (OHM): golme guelieh}} |
||
| − | * {{test|sme|ACK: golbma guoli.| dejtie golme guelide. /Men burde det være dette(OHM): golme guelieh}} |
||
| − | * {{test|sme|GEN: golmma guoli.| dej golme gueliej. / Men burde det være dette(OHM): guelmien guelien, golmen guelien }} |
||
| − | * {{test|sme|ILL: golmma guollái.|dejtie golme guelide. / Men burde det være dette(OHM): guelmien gualan, golmen gualan}} |
||
| − | * {{test|sme|INE: golmma guolis.|. dejnie golme gueline / Men burde det være dette(OHM): golmene guelesne ( kilde på dette: "golmene gåetesne") }} |
||
| − | * {{test|sme|ELA: golmma guolis.| dejstie golme gueliste. /Men burde det være dette(OHM): golmede gueleste }} |
||
| − | * {{test|sme|COM: golmmain guliin.|dejnie golme gueline. / Men burde det være dette(OHM): golmine gueline }} |
||
| − | * {{test|sme|ESS: golbman guollin.|dejnie gööktine gueline. / Men burde det være dette(OHM): golmine gueline }} |
||
| − | |||
| − | ! |
||
| − | * {{test|sme|INE: àhčči lei 7 jagi.|. Bergsland: Dellie goh aehtjie lij tjijhtjene jaepesne }} |
||
| − | |||
| − | OHM 2010 sier dette: "De andre tallene har samme form i nominativ og akkusativ, men følger ellers det samme mønsteret" : dermed går alle tall slik som 2 (opp til tallet 9) , iflg. OHM. |
||
| − | |||
| − | Bergsland sier derimot også slik: |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|ILL: golmma olbmui.| golme almetjidie.}} |
||
| − | |||
| − | KONKLUSJON: |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|ILL: Sápmelaččat orrot njealji riikkas.| Saemieh njieljene rïjhkesne årroeh/årroeminie.}} |
||
| − | |||
| − | og ikke denne: |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|ILL: Sápmelaččat orrot njealji riikkas.| Saemieh njielje rïjhkine årroeh/årroeminie.}} |
||
| − | |||
| − | ARABERTALL: |
||
| − | (Må sjekke nærmere ut om man skriver ut kasusene) |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|ILL: Sámediggeráđđi lea 2013 bušeahtas evttohan ahte.| Saemiedigkieraerie 2013:n budsjehtesne raeriestamme }} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|ILL: Sámegiela hálddašanguovllus leat dál 9 suohkana..| Saemiengïeleh reeremedajvh leah daelie 9 tjïelth.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|ILL: Buot dan 9 suohkanis orrot sápmelaččat.| Gaajhkene dejnie 9 tjïeltine saemieh årroeminie.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|ILL: Olbmot fárrejit 9 suohkanii.| Almetjh 9:ien tjïeltese juhtieh.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|ILL: Sámediggi árvvoštallá 9 suohkana.| Saemiedigkie 9 tjïelth raereste}} |
||
| − | |||
| − | ===Adposisjoner === |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Bođii ovddal mu.| "Åvteli mannem bööti" eller "Mov åvteli bööti" (om tid)}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme| Bođii mu maŋis.| Mov minngesne bööti (etter i posisjon)}} |
||
| − | |||
| − | "Åvteli" som både preposisjon og postposisjon krever genitiv flertall: |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme| Ovddal juovllaid.| Åvteli jåvli}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Ovddal juovllaid.| Jåvli åvteli}} |
||
| − | |||
| − | ===TID === |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme| |
||
| − | Sámediggeráđđi ádde ahte terrordáhpáhus suoidnemánus 2011 lea maŋidan departemeantta ja ráđđehusa barggu..| Saemiedigkieraerie aervede, terrordeahpadimmie snjaltjen 2011 lea departemeente jïh reerenassen barkoem soejmehtamme.}} |
||
| − | |||
| − | |||
| − | Sámediggeráđđi ádde ahte terrordáhpáhus suoidnemánus 2011 lea maŋidan departemeantta ja ráđđehusa barggu. |
||
| − | Saemiedigkieraerie aervede ahte *terrordáhpáhus snjaltjesne @2011 lea *maŋidan departemeentem jïh reerenassen barkoem |
||
| − | |||
| − | |||
| − | ==genitiv TID == |
||
| − | |||
| − | Jagis 2001 nammaduvvui son mielláhttun Sámi vuoigatvuođalávdegoddái. |
||
| − | Skal være slik: |
||
| − | Jaepien 2001 lihtsege Saemiej-reaktaj-moenehtsisnie sjidti. |
||
| − | |||
| − | Ikke slik, som MT nå fungerer: |
||
| − | |||
| − | Jaepesne @2001 nammoehsovvi dïhte lïhtseginie Saepmien reaktanmoenehtsasse. |
||
| − | WER = 140.00% BLEU = value |
||
| − | |||
| − | tid beskrives med genitiv, ikke lokativ. |
||
| − | |||
| − | Lokativ brukes i f.eks: manne tïjmesne båatam_jeg kommer om en time (innenfor et tidspkt.) Mens genitiv brukes om konkret tid. |
||
| − | |||
| − | ===Essiv=== |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Ráđđi doaibmá Sámedikki ráđđehussan.|Raerie jåhta goh Saemiedigkien reerenassine.}} |
||
| − | |||
| − | ===Inesiv = Elativ=== |
||
| − | |||
| − | Paul Fjellheim lea riegádan 1931:s, ja lea bajásšaddan Fjellheim báikkis, dalá Praahke suohkanis, davábealde Rørosa (Plassje), gos váhnemat barggaiga sihke boazodoaluin ja šibitdoaluin. |
||
| − | Paul Fjellheime reakasovvi 1931, jih byjjeni Fjellheimesne, Prahken tjieltesne Plassjen (Rørosen) noerhtelen, gusnie eejhtegh jieliejigan spidtjebarkojste jih båatsoejieliemistie. |
||
| − | Paul Fjellheim reakadamme 1931:sne, jïh lea byjjesovveme Fjellheim sijjesne, dæjpeladtje *Praahke tjïeltesne, noerhtelen #plassje (Plassjen), sijjesne eejtegh daajhtoejigan dovne båatsojne jïh kreekenarrangemeentesne. |
||
| − | WER = 116.67% BLEU = value |
||
| − | Mánáidskuvlla váccii son Praahkes, reálaskuvlla Rørosas, landsgymnása Orkdaeles ja šibitdoavtterallaskuvlla Oslos. |
||
| − | Dihte maana-skuvlem Prahkesne veedtsi, realskuvlem Rørosesne, laante-gymnasem Orkdaellesne jih veterinær-jilleskuvlem Oslovesne. |
||
| − | Maanaskuvlem veedtsi dïhte *Praahkes, realskuvlen Plassjeste, *landsgymnása *Orkdaeles jïh veterinærjïlleskuvlen Oslovistie. |
||
| − | WER = 100.00% BLEU = value |
||
| − | |||
| − | |||
| − | ===GERUNDIUM=== |
||
| − | |||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Mun orun ruovttus.|Manne gåetesne årroeminie.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Dalle go áhčči elii .|Dellie goh aehtjie lij jielieminie.}} |
||
| − | |||
| − | * {{test|sme|Dalle go mii oruime doppe.| Dellie goh mijjieh debpene limh veasoeminie.}} |
||
| − | |||
| − | ===PAR=== |
||
| + | * {{test|sme|Dađistaga go viiddui skuvlavázzinbággu, de gárttai mánáide ja nuoraide unnit ja unnit áigi oahppat praktihkalaš boazodoalu ruovttus|Ånnetji mænngan goh skuvledïedte væjrani, dellie maanide jïh noeride unnie-unnebe tïjjem sjïdti praktihken båatsoem gåetesne lïeredh.}} |
||
| + | * {{test|sme|Seammás bohte eanet ja eanet gáibádusat dasa ahte boazosápmelaš galggai dovdat lágaid, máhttit doaimmahit rehketdoalu ja eará báberbargguid ja dan ahte máhtii organiseret ealu nu ahte oažžu eanemus ávkki das.|Seamma tïjjen jeenje-jeenjebe krïevenassh böötin dïsse ahte båatsoesaemie edtji dabtedh laakide, maehtedh dijpedh ryöknemem jïh jeatjah paehperebarkojde jïh dam ahte maehtedh öörnedh stuhtjem nimhtie ahte åådtje jeenemes nåhtoem destie.}} |
||
| − | * {{test|sme|Eadni ja áhčči.|Tjidtjie gonnoeh aehtjieh.}} |
||
| − | * {{test|sme|Attán juovlaskeaŋka eadnái ja áhččái .| jåvlevadtesem tjidtjie gonnoeh aahtjan vadtam.}} |
||
| − | * {{test|sme|Mun lean eatni ja áhči luhtte.| Tjidtjie gonnoeh aehtjien luvnie leam.}} |
||
| + | [[Category:North Saami and South Saami|Regression]] |
||
| − | * {{test|sme|Mun ožžon dan eatnis ja áhčis.| Dam Tjidtjie gonnoeh aehtjeste åadtjoejim.}} |
||
Latest revision as of 10:37, 2 December 2016
Contents |
Run with t/update-latest and then check svn diff t to compare against previous test results (or read t/latest-regression.results). Note that the script adds a period to the end of all lines that are not terminated by punctuation.
See also Regression tests.
Negation[edit]
- (sme) Dan son lávii guldalit iđđedis gitta eahkedii, álo go ii lean skuvllas. → Dam dïhte provhki aeriedistie öövre iehkiedasse goltelidh, iktesth goh ij lij skuvlesne.
Agreement[edit]
- (sme) Buot dan 9 suohkanis orrot sápmelaččat. → Gaajhkene dejnie 9 tjïeltine saemieh årroeh.
Word order[edit]
- (sme) Sámi bustávat iešguđetge diehtobásain bohciidahttet hástalusaid earret eará sámi báikenamaid registreremiin. → Saemien bokstaavh ovmessie daatabaasine haestemh bihtsegehtieh gaskem jeatjah gosse edtja saemien sijjienommh vïhtesjadtedh.
- (sme) Mii leat vuolgán su lusa su ruktui Rørosii oažžun dihte su muitalit skuvlla álggaheami birra ja vuosttaš skuvlajagi diliid birra. → Mijjieh vualkeme dan gåajkoe dan gåatan Plassjese åadtjodh dam skuvlen aelkiehtimmien bïjre soptsestidh jïh voestes skuvlejaepien tsiehkiej bïjre.
- (sme) Sámediggi lea guhkit áiggi moaitán Stáhtavuvddiid eanahálddašemiid, erenoamážit go sisabahkkemiid ii sáhte máhcahit dakkár guovlluin gos sámi vuoigatvuođat eai vel leat čielgasat. → Saemiedigkie guhkiem Staateskåaki eatnemereeremidie laajhteme, eeremes goh ij maehtieh "sisabahkkemiid" jarkahtidh dagkarinie dajvesne gogkoe saemien reaktah eah leah annje tjïelkes.
- (sme) Dađistaga go viiddui skuvlavázzinbággu, de gárttai mánáide ja nuoraide unnit ja unnit áigi oahppat praktihkalaš boazodoalu ruovttus → Ånnetji mænngan goh skuvledïedte væjrani, dellie maanide jïh noeride unnie-unnebe tïjjem sjïdti praktihken båatsoem gåetesne lïeredh.
- (sme) Seammás bohte eanet ja eanet gáibádusat dasa ahte boazosápmelaš galggai dovdat lágaid, máhttit doaimmahit rehketdoalu ja eará báberbargguid ja dan ahte máhtii organiseret ealu nu ahte oažžu eanemus ávkki das. → Seamma tïjjen jeenje-jeenjebe krïevenassh böötin dïsse ahte båatsoesaemie edtji dabtedh laakide, maehtedh dijpedh ryöknemem jïh jeatjah paehperebarkojde jïh dam ahte maehtedh öörnedh stuhtjem nimhtie ahte åådtje jeenemes nåhtoem destie.
