Swedish and Danish/Contrastive grammar

ordstilling

I svensk er orstillingenn den samme som i dansk(SVO)

• (sv) Jag har en hund. → Jeg har en hund.
• (sv) Min mamma går till skolan. → Min mor går hen til skolen.
• (sv) Min pappa jobbar. → Min far arbejder.
• (sv) Hon är bra i skolan. → Hun er god i skolen.
• (sv) Han går hjem. → Han går hjem.
• (sv) Eftersom jag inte kan sjunga, jag deltar i en kurs. → Fordi jeg ikke kan synge, deltager jeg i et kursus.

substantiv

bestemt artikel

I svensk er der ingen bestemt artikel -en( eller -et vedlagt. I dansk er der ingen bestemt artikel -en eller -et vedlagt.

• (sv) hunden → hunden
• (sv) huset → huset
• (sv) äpplet → æblet
• (sv) frimärket → frimærket
• (sv) bananen → bananen

ubestemt artikel

I svensk er der de 2 ubestemte artikeler ett og en. Hos fælleskøn er artiklen en. Hos intetkøn er artiklen et. I dansk er der de ubestemte artikeler et og en.Hos fælleskøn er artiklen en. Hos intetkøn er artiklen et.

• (sv) en hund → en hund
• (sv) et hus → et hus
• (sv) et äpple → et æble
• (sv) et frimärke → et frimærke
• (sv) en banan → en banan

deklinationer

I svensk findes da 4 kasuser(nominativ, genitiv, dativ, akkusativ).Nominativ, dativ og akkusativ er altid det samme. Man laver genitiv med at lægge -s på. man laver plural whed at lægge -ar eller -er (ubestemt) på eller -arna eller -erna (bestemt). I dansk lægger man for genitiv -ets/-ens på, nogengange også -s. I plural lægger man -er eller -e på.

NOMINATIV

• (sv) det är stolen → det er stolen
• (sv) det är huset → det er huset

GENITIV

• (sv) stolens ben → stolens ben
• (sv) husets dörr → husets dør

DATIV

• (sv) på stolen → på stolen
• {{test|sv|uframför huset|foran huset}

AKKUSATIV

• (sv) jag ser stolen → jeg ser stolen
• (sv) jag ser huset → jeg ser huset

pronomen

personlige stedord

• (dan) jag → jeg
• (dan) du → du
• (dan) han → han
• (dan) hon → hun
• (dan) den/det → den/det
• (dan) vi → vi
• (dan) ni → I
• (dan) de → de

possessiv pronomen

I svensk er da 2 forskelige pronomer for fælleskøn og intetkøn. Nedenunder står der først fælleskønog så intetkøn.

• (dan) min/mitt → min
• (dan) din/ditt → din
• (dan) hans → hans
• (dan) hendes → hendes
• (dan) dess → dens/dets
• (dan) vår/vårt → vores
• (dan) er/ert → jeres
• (dan) deras → deres

adjektiver

I svensk står adjective forand nomed. Før at gøre komparativ skal man i svensk lægge -are på. I dansk skall man lægge -er på. Før at gøre superlativ skal man i svensk lægge -ast på. I dansk skall man lægge -est på.

• (dan) Det är en söt hund . → Det er en sød hund.
• (dan) Det är sötare. → Den er søder.
• (dan) Det är sötast. → Den er sødest.
• (dan) sorte hund → sorte hund
• (dan) whid tavla → whid tallerken
• (dan) varm jakke → varm jakke

verber

uregelmæssigt

I svensk bøjer man ligesom i danks efter tid. Alle personer af den samme tid har den samme form.

• (dan) Jag är. → Jeg er
• (dan) Du är. → Du er.
• (dan) Han är. → Han er.
• (dan) Vi är. → Vi er.
• (dan) Ni är. → I er.
• (dan) De är. → De er.
• (dan) Jag var. → Jeg var.
• (dan) Du var. → Du var.
• (dan) Han var. → Han var.
• (dan) Vi var. → Vi var.
• (dan) Ni var. → I var.
• (dan) De var. → De var.

regelmæssigt

I svensk findes da også regelmæssige verber. De bliver også bøjed efter tid.

• (dan) Jag arbetar. → Jeg arbejde.
• (dan) Du arbetade. → Du arbejdede.
• (dan) Vi ringer. → Vi ringer.
• (dan) Ni ringede. → I ringede.
• (dan) De är. → De er.
• (dan) Jag var. → Jeg var.
• (dan) Du var. → Du var.
• (dan) Han var. → Han var.
• (dan) Vi var. → Vi var.
• (dan) Ni var. → I var.
• (dan) De var. → De var.