Danish and Norwegian
Revision as of 17:15, 20 September 2013 by Jonasfromseier (talk | contribs) (→Norwegian Bokmål -> Danish Word Error Rate)
The language pair was developed as part of Google Summer of Code 2013.
The language pair is currently working in the following directions:
- Norwegian Bokmål -> Danish
- Norwegian Nynorsk -> Danish
Contents
Norwegian Bokmål -> Danish Word Error Rate
Following is the final evaluation of the Bokmål > Danish direction.
| Tool | Word Error Rate | Edit distance | Position-independent correct words | Position-independent word error rate (PER) |
|---|---|---|---|---|
| Apertium | 7,83 % | 44 | 521 | 7,30 % |
| Gramtrans | 7,12 % | 40 | 528 | 6,05 % |
| Google Translate | 28,67 % | 160 | 460 | 22,04% |
Statistics about input files ------------------------------------------------------- Number of words in reference: 562 Number of words in test: 561 Number of unknown words (marked with a star) in test: 53 Percentage of unknown words: 9,45 % Results when removing unknown-word marks (stars) ------------------------------------------------------- Edit distance: 44 Word error rate (WER): 7,83 % Number of position-independent correct words: 521 Position-independent word error rate (PER): 7,30 %
Original text
Source: Wikipedia [1]
Wikipedia er en internasjonal internettbasert encyklopedi som utgis av den ideelle organisasjonen Wikimedia Foundation, med hovedsete i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyr at alle kan redigere innholdet. Ordet Wikipedia er en sammensetning av det hawaiianske ordet wiki («rask, kjapp, hurtig») og den siste delen av det greske ordet encyklopedi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 287 språk (per august 2013). Mer enn 4,3 millioner av disse finnes i den engelskspråklige utgaven. Den nest største utgaven er den nederlandske utgaven med mer enn 1,6 millioner artikler. Deretter følger den tyskspråklige utgaven med mer enn 1,6 millioner artikler. Den tyske utgaven har også blitt utgitt på DVD. På fjerdeplass kommer den svenskspråklige versjoen med mer enn 1,5 millioner artikler. Deretter følger den franskspråklige versjonen, med over 1,4 millioner artikler. Det finnes to utgaver på norsk, én på bokmål/riksmål og én på nynorsk. Den førstnevnte har over 396 000 artikler, mens nynorskutgaven har mer enn 100 000 artikler. Ifølge Alexa er Wikipedia en av verdens 10 mest besøkte nettsider og den engelskspråklige versjonen benyttes av 97 % av alle nettbrukere i USA når de søker informasjon fra nettbaserte leksikon. Jimmy Wales har uttalt at Wikipedias formål er «å skape og utgi en så god som mulig fri flerspråklig encyklopedi til alle verdens mennesker på deres eget språk». Fra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia ble grunnlagt av Jimmy Wales den 15. januar 2001, som et åpent komplement til det ekspertskrevne Nupedia. Wikipedia ble opprinnelig utviklet fra et annet encyklopedisk prosjekt, Nupedia. Jimmy Wales var med på å stifte Wikipedia og er tidligere leder av Wikimedia Foundation. Konseptet Wikipedia er tuftet på, er ikke nytt. Everything2 (i 1998-1999) hadde brukt tilsvarende ideer før Wikipedia ble etablert, og Wikipedia var i starten et komplementært prosjekt til Nupedia, en gratis internettbasert encyklopedi, hvis artikler ble skrevet av eksperter gjennom en formalisert prosess. Nupedia ble etablert 9. mars 2000 av internettselskapet Bomis, Inc. De ledende skikkelsene i dette selskapet var Wales, administrerende direktør for Bomis, og Larry Sanger, ansvarlig redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia skilte seg fra eksisterende encyklopedier ved å ha open content, ved ikke å praktisere begrensninger på størrelse ettersom det var internettbasert og ved å være fri for subjektivitet pga. prosjektets åpne natur og potensielt store krets av bidragsytere. Nupedia praktiserte en syv-trinns revisjon gjennom utpekte fageksperter, men ble senere vurdert å være for tregt til å kunne publisere store mengder informasjon. Innholdet ble innledningsvis lisensiert under Nupedias Open Content License, men etter oppfordring fra Richard Stallman byttet man til GFDL før Wikipedia ble etablert. 10. januar 2001 foreslo Larry Sanger på mailliste å etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under overskriften «Let's make a wiki» skrev han: Nei, dette er ikke et uanstendig forslag. Det er en idé for å legge til en liten funksjon i Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finne ideen støtende, men det tror ikke jeg. (…) Hva gjelder Nupedias wiki-bruk, er dette den ultimate «åpne» og enkle måte å utvikle innhold på. Vi har iblant vurdert ideer for enklere, mer åpne prosjekter for enten å supplere eller erstatte Nupedia. Jeg har inntrykk av at wikier iverksettes praktisk talt på et blunk, at de trenger svært lite vedlikehold og generelt sett innebærer en meget liten risiko. De har også et stort potensial som innholdskilde. Såvidt jeg kan skjønne, har de altså svært få ulemper.
Apertium translation
Wikipedia er en international *internettbasert encyklopædi som udgives af den *ideelle organisationen Wikimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er man *wiki, hvilket betyder at alle kan redigere indholdet. Ordet Wikipedia er man *sammensetning af det *hawaiianske ordet *wiki («affald, hurtig, hurtigt») og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 287 sprog (per august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksproglige udgave. Den næst største udgaven er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter følger den *tyskspråklige udgaven med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave har også blevet udgivet på *DVD. På *fjerdeplass kommer den *svenskspråklige *versjoen med mere end 1,5 millioner artikler. Derefter følger den fransksproglige version, med over 1,4 millioner artikler. Det findes to udgaver på norsk, en på bogmål/rigsmål og en på nynorsk. Den *førstnevnte har over 396 000 artikler, mens nynorskudgaven har mere end 100 000 artikler. Ifølge *Alexa er Wikipedia en af verdens 10 mest besøgte netsider og den engelsksproglige version benyttes af 97 % af alle netbrugere i USA når de søger information fra *nettbaserte leksikon. Jimmy Wales har udtalt at Wikipedias formål er «at skabe og udgive man så god som muligt fri flersproglig encyklopædi til alle verdens mennesker på deres eget sprog». Fra *Nupedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt af Jimmy Wales den 15. januar 2001, som et åbent komplement til det *ekspertskrevne *Nupedia. Wikipedia blev oprindeligt udviklet fra et andet *encyklopedisk projekt, *Nupedia. Jimmy Wales var med på at stifte Wikipedia og er tidligere leder af Wikimedia Foundation. Konceptet Wikipedia er baseret på, er ikke nyt. *Everything2 (i 1998-1999) havde brugt tilsvarende ideer før Wikipedia blev etableret, og Wikipedia var i starten et *komplementært projekt til *Nupedia, en gratis *internettbasert encyklopædi, hvis artikler blev skrevet af eksperter gennem en formaliseret proces. *Nupedia blev etableret 9. marts 2000 af internetselskabet *Bomis, Inc. De ledende *skikkelsene i dette selskab var Wales, administrerende direktør for *Bomis, og Larry Sange, ansvarlig redaktør for *Nupedia og senere Wikipedia. Sange mente *Nupedia skillte sig fra eksisterende encyklopædier ved at have *open *content, ved ikke at praktisere begrænsninger på størrelse eftersom det var *internettbasert og ved at være fri for subjektivitet pga. projektets åbne natur og potentielt store kreds af bidragsydere. *Nupedia praktiserede en syv-trins revision gennem udpegede *fageksperter, men blev senere vurderet at være for trægt til at kunne publicere store mængder information. Indholdet blev indledningsvis licensieret under *Nupedias Open *Content *License, men efter opfordring fra Richard *Stallman byttede man til *GFDL før Wikipedia blev etableret. 10. januar 2001 foreslog Larry Sange på mailliste at etablere en *wiki *parallelt med *Nupedia. Under *overskriften «Stolte'*s mage a *wiki» skræv han: Nej, dette er ikke et *uanstendig forslag. Det er en idé for at lægge til en lille funktion i *Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finde ideen stødende, men det tror ikke jeg. (…) Hvad gælder *Nupedias *wiki-brug, er dette den *ultimate «åbne» og enkle måde at udvikle indhold på. Vi har blandt vurderet ideer for enklere, mere åbne projekter for enten at supplere eller erstatte *Nupedia. Jeg har indtryk af at *wikier iværksættes praktisk talt på et blink, at de behøver vældig lille vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget lille risiko. De har også et stort potentiale som indholdkilde. Såvidt jeg kan skønne, har de altså vældig få *ulemper.
Post-edited text
Wikipedia er en international internetbaseret encyklopædi som udgives af den ideelle organisation Wikimedia Foundation, med hovedsæde i Florida, USA. Den er en wiki, hvilket betyder at alle kan redigere indholdet. Ordet Wikipedia er en sammensætning af det hawaiianske ord wiki (rask, hurtig, hurtigt») og den sidste del af det græske ord encyklopædi. Wikipedia har over 22 millioner artikler på 287 sprog (per august 2013). Mere end 4,3 millioner af disse findes i den engelsksproglige udgave. Den næststørste udgave er den hollandske udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Derefter følger den tysksprogede udgave med mere end 1,6 millioner artikler. Den tyske udgave er også blevet udgivet på DVD. På fjerdepladesen kommer den svensksproglige version med mere end 1,5 millioner artikler. Derefter følger den fransksproglige version, med over 1,4 millioner artikler. Det findes to udgaver på norsk, en på bogmål/rigsmål og en på nynorsk. Den førstnævnte har over 396 000 artikler, mens nynorskudgaven har mere end 100 000 artikler. Ifølge Alexa er Wikipedia en af verdens 10 mest besøgte netsider og den engelsksproglige version benyttes af 97 % af alle netbrugere i USA når de søger information fra netbaserede leksikon. Jimmy Wales har udtalt at Wikipedias formål er «at skabe og udgive en så god som muligt fri flersproglig encyklopædi til alle verdens mennesker på deres eget sprog». Fra Nupedia til Wikipedia. Wikipedia blev grundlagt af Jimmy Wales den 15. januar 2001, som et åbent komplement til det ekspertskrevne Nupedia. Wikipedia blev oprindeligt udviklet fra et andet encyklopædisk projekt, Nupedia. Jimmy Wales var med til at stifte Wikipedia og er tidligere leder af Wikimedia Foundation Konceptet Wikipedia er baseret på, er ikke nyt. Everything2 (i 1998-1999) havde brugt tilsvarende ideer før Wikipedia blev etableret, og Wikipedia var i starten et komplementært projekt til Nupedia, en gratis internetbaseret encyklopædi, hvis artikler blev skrevet af eksperter gennem en formaliseret proces. Nupedia blev etableret 9. marts 2000 af internetselskabet Bomis, Inc. De ledende skikkelser i dette selskab var Wales, administrerende direktør for Bomis, og Larry Sanger, ansvarlig redaktør for Nupedia og senere Wikipedia. Sanger mente Nupedia adskilte sig fra eksisterende encyklopædier ved at have open content, ved ikke at praktisere begrænsninger på størrelse eftersom det var internetbaseret og ved at være fri for subjektivitet pga. projektets åbne natur og potentielt store kreds af bidragsydere. Nupedia praktiserede en syv-trins revision gennem udpegede fageksperter, men blev senere vurderet til at være for langsomt til at kunne publicere store mængder information. Indholdet blev indledningsvis licensieret under Nupedias Open Content License, men efter opfordring fra Richard Stallman skiftede man til GFDL før Wikipedia blev etableret. 10. januar 2001 foreslog Larry Sanger på mailliste at etablere en wiki parallelt med Nupedia. Under overskriften «Let's make a wiki» skrev han: Nej, dette er ikke et uanstændigt forslag. Det er en idé for at udvide en lille funktion i Nupedia. Jimmy Wales mener mange kan finde ideen stødende, men det tror jeg i kke . (…) Hvad gælder Nupedias wiki-brug, er dette den ultimate «åbne» og enkle måde at udvikle indhold på. Vi har blandt andet vurderet ideer for enklere, mere åbne projekter for enten at supplere eller erstatte Nupedia. Jeg har indtryk af at wikier iværksættes praktisk talt på et øjeblik, at de behøver vældig lidt vedligeholdelse og generelt set indebærer en meget lille risiko. De har også et stort potentiale som indholdskilde. Såvidt jeg kan skønne, har de altså vældig få ulemper.
